24 / 254
ning den almene og højere skoles undervisning har på samfundets
struktur og kun langsomt magtede man at leve op til »bekæmpelse
af alt for megen uvidenhed og udenadremser«. Vi skal iøvrigt så
langt op i tiden som til den Madvigske skoleplan fra 1860, for at
finde bestræbelser på at opnå en ligevægt i de lærde skoler mellem
de litterær-humanistiske og de matematisk-naturvidenskabelige
fag. Inden da var de sidstnævnte ikke dyrket i skolen til artium.
Matematikken og fysikken havde en beskeden plads i det danske
skolevæsen, og kemien var næsten ganske udelukket før dette år
hundrede. Matematikken fik fire ugentlige timer i 8 års undervis
ning, der omhandlede regning, algebra, plangeometri, trigonome
tri og lidt stereometri.
Med den Hall ske skoleordning i 1871 ændredes undervisningen
til studentereksamen til to seksårige, sideordnede linier, den mate
matisk-naturvidenskabelige og den sproglig-historiske. I de første
fire ar havde de to linier fælles undervisning i matematik og no
get fysik og kunne afsluttes med 4. klasses hovedeksamen.
I 1903 afløstes den Hall’ske ordning af almenskoleloven. Som en
følge heraf blev så det første hold med gymnasieøvelser i både
fysik og kemi ført op til matematisk-naturvidenskabelig studenter
eksamen i 1910. For nylig er den spaltet i en matematisk-fysisk, en
naturfaglig og en samfundsfaglig gren, efter den såkaldte røde be
tænkning. I 1963 varder 4800 elever i det matematisk-naturviden
skabelige gymnasium her i landet.
Ar
1800
Nogle af de væsentlige kulturhistoriske forudsætninger er hermed
ridset op føi læsning kan begynde af det næste kapitel om bogens
egentlige emne, men endnu én skal nævnes.
Nemlig: Voltas betydningsfulde opdagelse af det elektriske bat
teri, der kunne præstere en kontinuerlig elektrisk jævnstrøm. I ca.
100 år inden havde man kun kendt den statiske gnidningselektri
citet fra elektricermaskiner. De forsøgtes bygget på forskellig måde
i sma eller store typer, men det var dog efter samme princip og in
gen af dem fik praktisk anvendelse.
22