hvad vi i dag ville kalde: egentlig lægevidenskab. Kvaksalveriet
var frit. Det man var vant til at bruge var bartskærere, stærstik
kere og tandbrækkere, der rejste rundt på markeder, og resten af
»lægegerningen« ordnedes lokalt af »kloge mænd og koner« - og
af præsterne. Universitetet fik sin første lægeembedseksamen i
1788, uden at den fik nogen særlig betydning - af de nævnte år
sager.
Latin benyttedes ved alle forelæsninger på Europas universite
ter og ligeledes her. Ved forrige århundredes begyndelse blev de
første forelæsninger på dansk holdt på universitetet i enkelte fag,
men latin brugtes dog stadig til eksamen i mange år. Et fag som
for eksempel engelsk blev ikke indført og doceret på universitetet
før 1802. En af de første officielle rektortaler på dansk fra uni
versitetets kateder holdtes i 1836.
H. G. Ørsted, som i 1837 skrev en længere artikel i Månedsskrift
for Litteratur om latin eller dansk ved universitetet, konkluderer i
at fordelen bliver på modersmålets side, - efterhånden. Det sidste
universitetsfestskrift på latin i anledning af kongens fødselsdag
udsendtes i 1838.
Universitetets sidste reformationsfestskrift helt på latin udkom i
1853, og den sidste artikel på latin tryktes i 1875 i dette festskrift.
Det medicinske fakultet blev i 1838 gennemgribende omdannet
og dermed blev den medicinsk-kirurgiske embedseksamen indført.
Det chirurgiske akademi blev nedlagt som skole for barberer og
bartskærere, men blev i 1842 et nyt led i universitetets uddan
nelse til den medicinsk-kirurgiske embedseksamen. Den smukke
akademibygning ligger stadig i Bredgade som medicinsk-farma-
ceutisk historisk museum.
På H. G. Ørsteds initiativ blev omsider det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet i 1850 selvstændigt udskilt fra det filoso
fiske. Selve doktorgraden er så gammel som universitetet selv, og
som følge af gammel tradition blev doktorgraden philosofiæ ved
det nye naturvidenskabelige fakultet bibeholdt som dr. phil., iøv-
rigt uden noget tilhørsforhold til det filosofiske fakultet. Det poly
tekniske eksamensbevis med 1. karakter gav ret til indlevering af
et doktorarbejde ved det nye fakultet. For læger og jurister havde
der længe før været særlige doktorgrader i brug. I 1875 fik kvin
der adgang til embedseksamen. Man matte vente til 1883 før cand.
mag.-eksamen blev indført som alternativ til magisterkonferens.
19