Previous Page  16 / 254 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 254 Next Page
Page Background

Efter Gotfred Becker havde overtaget faderens apotek fik han

titel af professor i 1792 uden gage og rang, men holdt ikke selv

forelæsninger. På tilsvarende måde opnåede J. G. L. Manthey, der

var overskibschirurgus og apoteker, i 1795 professortitlen. I 1800

overtog han administrationsposten for Den kgl. Porcelainsfabrik.

Da ingen dansk var kvalificerede til den nominerede post som

Lector Chymiæ, kunne denne ikke besættes. For at råde bod derpå

indkaldtes i 1792 en hollandsk dr. med. Cadro Coopmann som man

ville prøve, men hans virke havde meget kort varighed, da der

meldte sig meget få tilhørere hos ham i Skidenstræde. De universi­

tetsstuderende var henvist til nogle forelæsninger i kemi, som blev

iværksat af »Chirurgisk Akademi«, der var uafhængigt af univer­

sitetet og blev holdt af pharmaceuten N. Tychsen. Til ham havde

Chirurgisk Akademi lejet et køkken ude i byen som kemisk labora­

torium, som den dygtige kemiker skulle drive for et årligt tilskud

på 50 Rdl. Hans økonomiske forhold medførte, at han måtte skaffe

sig andre levevilkår, og han fik sit eget apotek i Norge.

Da den 21-årige Henrik Steffens - Adam Oehlenschlågers ven -

henvendte sig i 1792 på universitetet for at indstille sig til en eks­

amen i mineralogi, kemi og andre naturvidenskabelige fag, blev

han afvist. I dette tilfælde var det ikke mangel hos kandidaten,

men hos universitetet, der erkendte, at det ikke var i stand til at

lade en sådan eksamen afholde. Den unge H. C. Ørsted, som ville

studere kemi, valgte den farmaceutiske uddannelse, fordi der end­

nu år 1800 ikke fandtes nogen universitetseksamen, hvori kemi var

obligatorisk.

Eksempelvis kan det nævnes, at H. C. Ørsteds, J. Berzelius og

Wøhlers doktordisputatser var nærmest af medicinsk karakter, og

Berzelius var læge inden han »skabte« den frodige svenske kemi.

De unge som kender noget til omfanget af nutidig kemi, vil have

svært ved at forstå, at kemien på så kort tid ikke altid har været,

som den er nu. Derfor måtte nogle personalhistoriske rids tages

med for at give glimt af, hvorledes kemien er vokset frem af tid­

ligere spredte og usammenhængende iagttagelser. De har efter­

hånden ført til det sammenhængende hele, hvormed kemien fin­

der anvendelser på stadig flere og flere områder som en afgørende

grundvidenskab.

2 Fra Skidenstræde -

15