En ejendommelig blanding af mystikere og åndebesværgere ud
nyttede tidens lettroenhed til alkymiens påståede muligheder ind
til den kemiske videnskab efterviste helt andre mål. De fleste ud
øvende »alkymister« blev svindlere og måtte lide en krank skæbne,
men der indsamledes også langsomt visse kemiske erfaringer. Mid
delalder-kongers og -fyrsters alkymi-forbåbninger er kendt nok,
men som eksempel blandt mange fra senere tider på de godtroende
kan nævnes den norske præst Hans Egede. Da han opholdt sig i
Bergen i 1718 kunne han ikke skaffe penge til sin påtænkte Grøn
landsmission. Derfor forsøgte han sig på lykke og fromme med
alkymien, »men alt det Sudlerie som jeg næsten ud i tvende Aar
plagede mig med, profiterede jeg intet uden Møie og skidne Fingre,
og dertil Penges Forlis«.
Den indkaldte tysker, professor Kratzenstein, som havde nok at
gøre, holdt forelæsninger over medicinske emner, proberkunst,
eksperimentalfysik, metallurgi, mineralogi og husholdningskunst,
men sin gage fik han som professor i medicin. Desuden var han
forpligtet til »at læse over« økonomi og »han måtte privat an
skaffe sig et Laboratorium samt en Forelæsningssal«. Kratzenstein
beklagede sig skriftligt til universitetet over at - »mine Øyne ey
længer kan fordrage Heden fra Smelt- og Sublimer-ovne, og Bry
stet ey taaler de uundgaaelige acide og metalliske Dampe«. - Han
holdt de første forelæsninger i systematisk zoologi efter Linnés
»Systema Naturae«. Ikke nok med det. I 1778 blev det ham des
uden palagt »at læse over« kemiske emner og benytte det nyligt
indrettede universitets-laboratorium i Skidenstræde. Han fik ikke
noget honorar derfor, men for et tilskud på 100 Rdl. årlig skulle
han betale laboratoriets drift. Kratzenstein var rektor ved Køben
havns Universitet 1765, 1771, 1779 og 1785.
For at fremme kongerigets interesser i norsk bjergværksdrift
ansøgte professor zoologiæ & oeconomiæ T. M. Briinnich i 1777 om
indretning af Laboratorium chymicum i Skidenstræde, i forståelse
af kemiens betydning for mineralogien, som imidlertid sortere
de ved universitetet under zoologien. T. M. Briinnich fik som cand.
theol. interesse i naturvidenskab og opnåede zoologisk doktorgrad,
hvorefter han blev lektor og professor 1769. 1 1777 skrev Briinnich
en minei alogi for Norge, men han benyttede ikke det nyindret
tede laboratorium ret meget. Hans hovedinteresse var zoologien
og han fik oprettet universitetets zoologiske museum.
14