FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

matematikerne. 15) Gaspar Thomesen Bartholin, som blev profes

sor i philosofi som 19-årig, i fysik 1677, i medicin 1680, højeste

retsassessor 1691, deputeret for finanserne m. m. opdagede spyt

kirtelgangen. 16) var betydelig og rektor ved universitetet.

Fra 2) til 15) var faget fysik lidt mere selvstændigt end fra 15

til 18), da det hidtidige fysikprofessorat blev inddraget til fordel

for endnu et teologiprofessorat, medens fysikken så skulle doceres

som et bifag af en professor i medicin. Professorerne i fysik var

ringere som fysikere end deres matematiske kolleger var det som

matematikere.

17)

Kratzenstein, som foruden eksperimentalfysik, docerede fire

andre discipliner, foreviste statisk elektricitet ved hoffet og påviste

»Elektrifikationens Anvendelse i Therapien«.

Rømer omtales under matematikerne.

Professorer i

k e m i

ved Københavns Universitet fra 1659 til 1800.

Da kemi ikke kendtes som eksamensfag var der ikke heller no

gen faglærere. Emner fra, hvad vi nu om dage kalder kemi, hør

te i 17-hundredtallet under professor naturalis et oeconomiæ som

et hjælpeområde. Op mod forrige århundredskifte blev der ud

nævnt en slags titulære professorer i kemi uden gage, rang eller

forelæsningspligt.

Oluf Borch blev i 1659 professor ved universitetet i filologi, og

desuden læste han en ugentlig time om sommeren over botanik og

om vinteren over medicinsk-farmaci-kemisk

lægekunst

i nøje fo i-

bindelse - når han ikke var på rejse. Allerede året efter sin univer

sitetsansættelse var Borch 7 år pa studierejser i udlandet. Efter sit

besøg hos den berømte kemiker Robert Boyle i England skiev Boich

en lærebog i »proberkunst«. Borch, som tjente en formue som piak-

tiserende læge, beskrev i Acta medica et philosophia Hafniensia

1677-79 vol 5 om, at han havde observeret, at smeltet salpeter »pu

ster og nærer forbrænding«. Der skulle dog gå over 100 ai føi man

fik forudsætninger for, at

det

blev forstået kemisk set som en fi em

stilling af oxygen. Borch bekostede selv en kemilaboratoriebygning

til Borchs Kollegiums have i St. Kannikestræde, men universitetet

havde ikke noget laboratorium. Beliggenheden ses i københavns

kortet foran i 2. del.