klarlagde Harvey blodets kredsløb ved at påvise, at hjertet er og
altid har været en pumpe. Det var store sensationer. Mange, man
ge andre resultater frembragte yderst betydningsfulde og grund
læggende hovedhjørnestene i vor kultur. Samtidens »åndelige«
magthavere var ængstelige for følgerne og betydningen af natur
videnskabelige arbejder. Derfor måtte disse pionerer leve i per
sonlig usikkerhed eller under direkte forfølgelse. For blot at bringe
enkelte eksempler på den derefter følgende udvikling i erindring
kan nævnes Huygens konstruktion af penduluhret i 1650 og hans
udformning af bølgeteori for lyset. Newton udsendte sin mekanik i
1672 og derefter fulgte lovene for lysets farvespredning og i Prin-
cipia tyngdelovene og planeternes bevægelse. Så kan nævnes Ole
Rømers måleresultater om lysets tøven med universet som forsøgs
objekt 1676. Derefter fremkom betydningsfulde arbejder af Ca-
vendish over gasser og vandets sammensætning og Lavoisiers for
ståelse af kemien i åndedrætsfunktionerne, selve forbrændingen i
1774 og hans grundstofbegreb 1780. De gav enestående grundlag
at arbejde videre på. Coulomb fandt lovene for påvirkning af el-
og magnetiske ladninger i 1785, hvorefter Lagrange skabte den
analytiske mekanik. Mange andre fremragende forskeres resultater
blev føjet til i denne meget betydningsfulde naturvidenskabelige
viden inden 1800.
Galilei 1564—1642, Kepler 1571—1630 og Newton 1642—1727
lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi og indledte der
med en udvikling, som med uformindsket kraft er fortsat ind i vore
dage. En lykkelig forståelse for sammenhængen mellem erfaring
og teori har i denne periode bevirket en storslået udvidelse af kend
skabet til alle områder af universet. Med deres arbejder indledtes
placeringen af den moderne fysik på toppen af den videnskabelige
rangstige.
I antal var det kun få der arbejdede med naturvidenskab, ja
dengang var der så få, at over tre fjerdedele af de mennesker, der
i det hele taget har beskæftiget sig dermed,
er i live.
Naturviden
skaben giver et indtryk af den verden og natur hvori vi lever. En
viden herom og indleven deri fører til almen dannelse og åbner
perspektiver af stor kulturværdi. Samtidig gøres økonomernes tale
om »knaphed« som noget uovervindeligt til skamme, i forbindelse
med at forretningsmændene optræder som videnskabsmændenes
hovedarvinger.
10