Previous Page  11 / 254 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 254 Next Page
Page Background

klarlagde Harvey blodets kredsløb ved at påvise, at hjertet er og

altid har været en pumpe. Det var store sensationer. Mange, man­

ge andre resultater frembragte yderst betydningsfulde og grund­

læggende hovedhjørnestene i vor kultur. Samtidens »åndelige«

magthavere var ængstelige for følgerne og betydningen af natur­

videnskabelige arbejder. Derfor måtte disse pionerer leve i per­

sonlig usikkerhed eller under direkte forfølgelse. For blot at bringe

enkelte eksempler på den derefter følgende udvikling i erindring

kan nævnes Huygens konstruktion af penduluhret i 1650 og hans

udformning af bølgeteori for lyset. Newton udsendte sin mekanik i

1672 og derefter fulgte lovene for lysets farvespredning og i Prin-

cipia tyngdelovene og planeternes bevægelse. Så kan nævnes Ole

Rømers måleresultater om lysets tøven med universet som forsøgs­

objekt 1676. Derefter fremkom betydningsfulde arbejder af Ca-

vendish over gasser og vandets sammensætning og Lavoisiers for­

ståelse af kemien i åndedrætsfunktionerne, selve forbrændingen i

1774 og hans grundstofbegreb 1780. De gav enestående grundlag

at arbejde videre på. Coulomb fandt lovene for påvirkning af el-

og magnetiske ladninger i 1785, hvorefter Lagrange skabte den

analytiske mekanik. Mange andre fremragende forskeres resultater

blev føjet til i denne meget betydningsfulde naturvidenskabelige

viden inden 1800.

Galilei 1564—1642, Kepler 1571—1630 og Newton 1642—1727

lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi og indledte der­

med en udvikling, som med uformindsket kraft er fortsat ind i vore

dage. En lykkelig forståelse for sammenhængen mellem erfaring

og teori har i denne periode bevirket en storslået udvidelse af kend­

skabet til alle områder af universet. Med deres arbejder indledtes

placeringen af den moderne fysik på toppen af den videnskabelige

rangstige.

I antal var det kun få der arbejdede med naturvidenskab, ja

dengang var der så få, at over tre fjerdedele af de mennesker, der

i det hele taget har beskæftiget sig dermed,

er i live.

Naturviden­

skaben giver et indtryk af den verden og natur hvori vi lever. En

viden herom og indleven deri fører til almen dannelse og åbner

perspektiver af stor kulturværdi. Samtidig gøres økonomernes tale

om »knaphed« som noget uovervindeligt til skamme, i forbindelse

med at forretningsmændene optræder som videnskabsmændenes

hovedarvinger.

10