13 / 254
Professorerne i
f y s ik
ved Københavns Universitet fra 1540-1800
var fortrinsvis medicinere og fik deres gage som sådanne. Profes
sorernes funktionstid fremgår af nedenstående tabel:
1) 1540—49 Jacob Schmidt
2) 1549—57 Jens Skjelderup
3) 1557-63 Hans Mønster
4) 1564-90 Claus Lauridsen Skavbo
5) 1591-00 Anders Pedersen Krag
6) 1600-03 Jon Jacobsen Veriusen
7) 1603-14 Hans Rasmussen Skomager
8) 1614—20 Elias Eisenberg
9) 1621-24 Ole Worm
10) 1624—26 Jens Dinesen Jersin
11) 1626-30 H. Rasmussen Brochmand
12) 1633—35 P. Pedersen Vinstrup
13) 1635—63 Jacob Fincke
14) 1664-76 Villiam Worm
15) 1677-33 Caspar Thomesen Bartholin
16) 1733—48 Georg Detharding
17) 1753—95 Chr. Gottlieb Kratzenstein
18) 1795-00 Arent Nicolai Aasheim
De fleste virkede som læger og omtales i den danske lægeviden
skabs historie. Det var kun i lægekunstens tjeneste at man prøvede
at tage fysikken til hjælp, men det der kaldtes for fysik har ikke
meget tilfælles med nutidens. Mian gjorde ikke eksperimenter og
søgte ikke at udlede naturlove, man læste gamle bøger. Alt var
uhyre begrænset og stillestående i forhold til nu om dage. De fleste,
forti msvis lægei, manglede matematiske kundskaber. I modsæt
ning heitil virkede 4)
o)
/) 13) desuden som professorer i matema
tik fordi der ikke var den fagopdeling vi har nu.
Caspar Bartholin blev professor 1610-29, i latin 1610, i medicin
1613, i teologi 1624, han skrev lærebøger i fysik, metafysik, etik og
anatomi. Anatomen Nicolaus Steno, 1638-86, opdagede de kon
stante krystalvinkler. Rasmus Bartholin, 1656-98, opdagede dob
beltbrydning i islandsk kalkspat i 1669 og udredte en tilnærmet
konstruktionsmåde af lysstrålernes gang. R. Bartholins publikatio
ner heiom, der ei udgivet af dr. Kirstine Meyer, omtales under
12