Første
del
Indledning
Vor tid som forandringens tidsalder
Den naturvidenskabelige, tekniske og kulturelle udvikling, der er
foregået i det forholdsvis meget korte tidsrum af de sidste halv
andet hundrede år, har ændret de vestlige samfund mere end hele
kulturudviklingen siden stenalderen og til 1800-tallets begyndelse.
Disse halvandet hundrede år, der fulgte op til vor tid og har
bragt os det der er kaldt »atomalderen« eller »rumalderen«, kun
ne passende kaldes
forandringernes tidsalder.
Udviklingen er en følge af den hurtigt fremadskridende erken
delse af almene naturlove af uanet enkelthed og har ikke alene
virket globalt, men også som kædereaktioner, der har grebet ind
på alle områder.
I bogens første del er udviklingen inden attenhundredtallet ind
ledningsvis sat i relief, for kort og glimtvis at erindre om de begyn
dervanskeligheder, der beredtes fysikere og kemikere. Kendskabet
til fysik og kemi var dengang yderst begrænset. Fagene forsøgtes
dyrket af få udøvere under stort besvær, og disciplinerne udvikle
des op mod 1800-tallets begyndelse som små hjælpefag til læge
videnskab og farmaci.
Ved ethvert af de fremskridt, der har skaffet os vort værktøj, er
der grund til at påskønne de banebrydende arbejder, som er ud
ført af videnskabernes gamle mestre.
I tidsrummet fra 1550 til 1800 var det fremragende, begavede
enkeltpersoners værk. Der kan nævnes den vidunderlige harmoni
i planeternes bevægelser, der forklaredes gennem arbejder af Ko-
pernikus, Tyge Brahe og Kepler. Galilei, som var pioner indenfor
den eksperimenterende metodik, omskabte fysikken i 16^8 til en
præcis, matematisk videnskab i erkendelse af dynamikkens funda
mentale love. Disse arbejder udvidede vort verdensbillede. I 1628