37 / 254
ydervæg ved strædet til muren ved havesiden. Hensigten med la
boratoriets loft, der udgjorde hele det skrånende tag og dannede en
eneste stor kileformet »røgkappe«, var, at loftsrummet skulle funge
re som ét stort stinkskab. For at opnå denne virkning havde lokalet
øverst flere indstillelige udluftningslemme. Formålet var, at de
uønskede gasser skulle forlade lokalet foroven, samtidig med at
der skulle tilføres et overskud af frisk luft fra neden. Om det op
nåedes er jo nok et stort spørgsmål. Den egentlige røgaftræksskor
sten fra selve ovnenes ildsted ses midt i gadefacadens øverste tag
kant på billederne side 33-35. Der kunne kun udføres laboratorie
arbejde, når dagslyset tillod det. Særlig kakkelovn fandtes ikke.
Der har været koldt i vintermånederne, når der ikke var ild under
ovnene.
Gennem laboratoriet var adgangen til auditoriet, der var på 5 X
5 m. Dets tagryg, som var parallel med Skidenstræde, var synlig
derfra. Taget havde fald til begge sider og ses på det farvelagte
omslagsbillede og på side 35. Auditoriet havde to vinduer og én
dør til haven samt plads til bænke for 10-15 personer, men ingen
skorsten og kakkelovn. I den farvelagte gengivelse af et maleri
side 37 ses til højre den lodrette, røde gavlkant ud mod Skiden
stræde (Krystalgade) af den nybyggede universitetsbiblioteksbyg
ning i Fiolstræde som stedbestemmelse.
Ville man have varme i auditoriet, måtte døren til laboratoriet
sta aben, og ilden holdes vedlige i en laboratorieovn, men så op
hørte aftræksmuligheden.
Datidens mest benyttede kemiske fremgangsmåde var: »Opera
tiones per Vulcanus«, altså smeltning, glødning og destillation, der
foregik ved ovnene. De krævede meget manuelt arbejde med ind-
bæring af brændsel, oprensning af aske, opfyring i god tid og pas
ning af fyret. Flintefyrtøjet brugtes til optænding, og blæsebælgen
kom i gang, før det egentlige kemiske arbejde kunne begynde. Var
ovnene ikke i brug, kunne ilden dæmpes ved at gløderne dækkedes
til med aske. Sa var det lettere at få temperaturen op igen ved
brug af blæsebælgen. Den var en slags »termoregulator«, men
fuldautomatisk var den så sandt ikke.
En god beskrivelse af de apparater, hjælpemidler og arbejds
måder, der ved forrige århundredskifte benyttedes i kemiske labo
ratorier, findes helt foran i N.Tychsen: Teoretisk og praktisk An
visning til Apotekerkunsten bind 2., der indeholder kemien, Kø-
32