![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
beholdt navnet: den botaniske Haveplads, som Scharling anvendte
i 1857. Denne tomme plads blev benyttet af beboerne i professor
boligerne langs Fiolstræde og til tøjring af de rideheste, der ven
tede til respektive professorer red hjem fra forelæsning. Endnu
står en af »sidde-op-stenene« til rytterbrug i universitetsgården
ved trappen til det hus, som nu benyttes til det medicinske fakul
tets kontorer. Den ses i gården gennem porten nr. 10 fra Nørregade.
Da Scharlings bog udkom i 1857, var de gamle laboratoriebyg
ninger i Krystalgade vel endnu kendt, men hurtigt glemt. Derfor
burde der på tegningen i stedet for forklaringen: »botanisk Have
plads« have været anført: »Universitetets grunde mellem Fiolstræ
de og Krystalgade« eller: »Et nyt zoologisk Museum agtes opført
her«, og iøvrigt burde verdenshjørner have været angivet. I så
Laboratorium chymicum i en akvarel af H. G. F. Holm (Fattig Holm) fra
Krystalgade i 1840, set fra Nørregade mod Købmagergade. Laboratoriebyg
ningens høje mur til højre i billedet var bygget i plan med »brandmuren«,
som dominerer i gaden. For enden af brandmuren ses professorboligen på
hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde. Bagest i billedet ses Regensen og Trini
tatis kirke med Rundetårn. (Fra bogen: Før og Nu, afsnit: H. G. F. Holm,
København 1920).