![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
tionsudgifter, og skønt disse altid blev holdt indenfor rimelige
Grænser for en Forening som Grøndalsvænge i Forhold til dens
Størrelse, var det kun menneskeligt, at der baade paa General
forsamlinger og andetsteds hævede sig Røster for, at man skulde
søge at begrænse Udgifterne. Bestyrelsen anstillede derfor en
Undersøgelse af, hvorvidt det lod sig gøre at bringe dem ned
ved at lade Indbetalingerne foregaa i en Bank og lade Regn
skabet føre af et Revisionsinstitut. Det viste sig, at Administra
tionsudgifterne i hvert Tilfælde ikke vilde blive billigere, men
snarere noget dyrere, og hertil kom, at man ved at lade Med
lemmerne indbetale i en Bank mistede den personlige Kontakt,
man havde med dem, naar de indbetalte paa Kontoret, og man
vedtog derfor at bibeholde den gamle Form, saa meget mere
som Generalforsamlingerne viste, at hvor megen Uenighed, der
end kom til Orde paa dem, ét var Medlemmerne altid enige om,
at genvælge Kassereren enstemmigt.
I Begyndelsen af 1924 naaede et daarligt Budskab ud til
Grøndalsvænge: Sporvejsledelsen agtede at bygge en Sporvejs
remise paa Hjørnet af Viktorivej og Grøndalsvænge Allé. Man
kunde næsten ikke tro, at det virkelig var Kommunens Agt at
skamskænde den Haveby, som man søgte at udvikle saa smukt
og tiltalende, ved at give den et saadant Monstrum til Nabo.
Men det var rigtigt nok. Man tænkte saa alvorligt derpaa, at
man inddrog de Parceller i Grøndalsvænge, hvorpaa man tænkte
den bygget, og en Tid lang syntes det, som alle Protester og
alle Forestillinger var frugtesløse, og selv da Bladene optog
Sagen og talte Grøndalsvænges Sag, syntes det kun at have
den Virkning, at man i Magistraten følte sig irriteret over, at
man havde interesseret Bladene for denne Sag. Naa, heldigvis
opgav man dog Tanken om at bygge Remisen, og medvirkende
til dette Resultat var sikkert Arkitekt Holsøe, der nu var bleven