94 / 131
Stadsarkitekt, og som stadig omfattede og omfatter Grøndals-
vænge med sin varmeste Interesse.
I Slutningen af 1923 maatte man gaa til en Omregning af
Boligudgiften for 2. Sektions Huse. Da den oprindelige Bereg
ning var foretaget, var der forskellige Udgifter, som man ikke
havde været klar over, ligesom man heller ikke havde været
klar over, hvor omfattende Administrationen og dermed Ud
gifterne til den vilde blive. Følgen heraf var, at Sektionen var
kommen i Gæld, og for at faa denne betalt og for at klare de
tilkomne Udgifter, blev man nødt til at paaligne en Boligafgift
paa fra 3 Kr. 20 Øre til 5 Kr. 20 Øre maanedlig pr. Hus. Paa
det afholdte Medlemsmøde indskrænkede Medlemmerne sig til
at tage Meddelelsen om Forhøjelsen til Efterretning.
Mod Slutningen af 1924 blev Grøndalsvænge ramt af en Ka-
lamitet. Foreningen havde lige fra første Færd af anbragt sine
Pengemidler i Revisionsbanken, der senere ved Sammenslut
ning med Diskontobanken var kommen til at hedde Diskonto
banken og Revisionsbanken. Den indtraadte økonomiske Krise
medførte, at Banken kom i Mangel for likvide Midler, og da
de øvrige Storbanker nægtede at tilskyde Kapital for dermed
at bringe den over Vanskelighederne, maatte den lukke sine
Kontorer og træde i Likvidation. Paa det Tidspunkt havde
Grøndalsvænge indestaaende i den 37,289 Kr. 96 Øre. Imidlertid
havde Banken et Modkrav paa Grøndalsvænge, hvorfor Besty
relsen regnede med, at dette kunde anvendes til Afdrag paa
Grøndalsvænges Tilgodehavende, men det vilde Bankens Lik
vidatorer ikke gaa med til. De fordrede Bankens Tilgode
havende betalt fuldtud, medens de kun vilde udbetale den
samme Dividende af Grøndalsvænges Tilgodehavende, som
Bankens andre Indskydere fik, og det var foreløbigt 60 pCt.
Bestyrelsen protesterede mod denne Afgørelse, men besluttede