i Slutningen af Februar 1926 til Indenrigsministeren, der ud
talte sig højst velvillig, men maatte beklage, at han ingen
Penge havde, før han fik bevilget de 10 Millioner Kroner, han
havde søgt Rigsdagen om.
Man var da ligevidt.
Men Ministeren fik omsider de 10 Millioner Kr. bevilget, og
Bestyrelsen tog atter fat paa Forhandlinger med Indenrigsmi
nister og Finansborgmester, og man naaede nu saa vidt, at
Købet af Jorden formelt var i Orden, og at Finansborgmesteren
stillede i Udsigt, at Kommunen vilde rykke med en Prioritet
paa 170,000 Kr. efter Statsboligfondens Laan, og endelig kunde
Formanden i et Bestyrelsesmøde den 21. Juli give Bestyrelsen
Meddelelse om, at der var bevilget Grøndalsvænge et Statslaan
paa 750,000 Kr.
Den 26. Juli afholdtes der Møde hos Overretssagfører Ort-
mann, hvor Arkitekt Tvede ogsaa var tilstede, og hvor man ved
tog paany at indbyde til offentlig Licitation med fagmæssige
Tilbud, og derefter afholdtes der den 28. Juli Møde med 4. og 5.
Sektion, hvor Formanden oplyste, hvad der nu var sket, herun
der, at Indenrigsministeren først havde tilbudt et Laan paa
200,000 Kr., derefter et paa 650,000 Kr., og endelig de 750,000
Kr., som nu var bevilget. Fra Forsamlingen udtaltes der en Tak
til Bestyrelsen for dens Arbejde og alle rejste sig i Tilslutning
dertil.
løvrigt kan nævnes, at Formanden paa dette Møde kunde
meddele, at der var givet Tilladelse til, at de Medlemmer, der
boede paa Frederiksberg, kunde faa Lov til at bygge og bo i
Grøndalsvænge, hvad der i disse Boligrestriktionernes Tid ikke
havde været saa lige til. Man havde saaledes i Grøndalsvænge
haft et Eksempel paa, at Københavns Kommune ikke vilde lade
et Medlem, der boede paa Frederiksberg, overtage et Hus, uden