213 / 438
193
sine Tanker paa den Maade, de skyldede Monarken og Fædre
landet. En Bernstorff, som paa saa mange Maader har gjort
sig fortjent af Fædrelandet, og hvis Navn skal blive lige saa
længe i hellig Erindring hos os som Redelighed og Menneske-
kjærlighed agtes for en Dyd blandt Nordens Sønner, blev
befalet den øverste Opsigt. En Del af de anseligste Borgere
i Hovedstaden, beærede med fortjent Rang, faa med ham Del
i den første Bestjuælse. Alting blev foranstaltet og Begyndel
sen gjort med utrolig Fremgang.
Spillet*) bliver oprettet, og som et Træ plantet ved Siden
af Opfostringshuset voxer det op og udbreder sine skyggefulde
Blade derover, indtil det ved en fremmed Insekt**) blev stukket
i Roden og mistede sin Kraft.
Borgere kappedes med Borgere at understøtte dette, alene
for den fattige Ungdoms Skyld, hvis nyttige Opdragelse der
ved skulde besørges. Hvor rørende var ej Borgerens Ord,
der ej havde været lykkelig, naar han bevidnede sin Fornøjelse
over den Fyldestgjørelse at have bidraget til disse umyndiges
Opdragelse til Efterslægtens almene Nytte, og han fandt Glæde
i sit Tab.
Kongen skjænker selv en anselig Sum til dens Begyndelse
og en Del af Landets ægte Patrioter og Menneskevenner for
øgede den med frivillige Gaver. Saaledes begyndte denne
Stiftelse, som i Indretning og kongelige Benaadninger for den
her indsatte Ungdom kjender faa sin Lige i Europa. Den
blev i Dag for 24 Aar siden stiftet for 200 fattige Drenge
børn. Dens Hensigt blev bekjendt over alt, og alle talede
om Kongens Visdom og Naade og velsignede baade Kongen
og Stiftelsen.
Og vi velsigne endnu den store Stifter og de redelige
Mænds nidkjære Bestræbelser, som udførte hans vise Plan.
Hos Monarken selv og bos dem alle finde vi de ømmeste
Følelser, den reneste Menneskekjærlighed og den største Nid-
kjærhed, som kan bo i bøje og ædle Sjæle. Hvilke Lovtaler
fortjene de? Hvor ærværdige bliver ej deres Navne for Efter
slægten? Kunne de kun værdig nok ophøjes! Dog, de var af
*) L o tte rie t.
**) Stru ensee eller T a llo tte rie t.
Det kgl. Opfostringshus.
t3
»