215 / 438
I
195
lærer Guione et Par Timer om Eftermiddagen 3 Gange om
Ugen. Senere faar Forstanderen Ordre til at forhandle med
Rosenberg, naar Drengene sættes i Lære, da de Drenge, der
har Anlæg for Tegning, skal sættes i Professioner, hvor disse
Anlæg kommer til Nytte. I Kontrakterne skal Mestrene for
pligtes til, at Drengene i Læreaarene faar Lov at søge Tegne
skolerne paa Charlottenborg.
7. D R E N G E N E S A R B E J D E . S U N D H E D S T I L S T A N D E N .
L Æ R L I N G E .
Den Lærredfabrik, Direktionen havde været saa forhippet
paa at faa oprettet, blev aldrig til noget, og Klædefabrikken, som
var bleven ophævet, blev ikke sat i Gang igen, skønt Kongen
havde befalet, at den skulde drives jævnsides med Linned
væveriet. Direktionen blev opfordret til at skynde paa den
tidligere omtalte Fabrikkommission, da den „vel ikke er an-
ordnet til at gøre en ganske Halte i Anstaltens Fabrikvæsen,
men for at foreslaa en Forbedring“ . Men lige meget hjalp
det. Noget skulde Drengene bestille, og derfor blev der givet
Etatsraad Kofoed et imødekommende Svar, da han som Di
rektør for den kgl. Uldfabrik foreslog, at Drengene for Be
taling skulde spinde Uld for Fabrikken, der fandtes uden for
Kongens Have i Guldlmset, saaledes kaldet efter den italienske
Doktor Beeri, der var kommen herind under Frederik III
og havde haft Laboratorium der. Drengene gik dog ikke
ud paa Guldhuset, men der kom Koner derfra ind paa Stif
telsen, hvor de kartede Ulden og havde Opsyn med, at Dren
gene spandt.
Dette var i alle Henseender et meget uheldigt Arrange
ment og gav idelig Anledning til alle Haande Klager. Før var
det Tøj, Drengene brugte, bleven vævet paa Opfostringshuset,
nu maatte det købes i dyre Domme, snart paa Guldhusmanu-
fakturet, snart paa Collins Fabrik, og ved Spindingen tjentes
der kun 3 å 400 Rd. om Aaret, skønt der arbejdede 120
Drenge, der spandt de 3 Dage og var paa Skole de 3. Langt
værre var det dog, at det var et meget usundt Arbejde især
om Sommeren at sidde og spinde i en gennemtrængende Tran-
13
*