220 / 438
2 0 0
kom af Lære, en Forpligtelse, der let kunde binde dens
Hænder for stærkt. Nu ordnes Sagen imidlertid, uden at
dette Punkt berøres, og det er forstaaeligt, at det fremkaldte
stor Glæde blandt Drengene, saa at der endogsaa fremkom
en Slags Takadresse, den første af den Art, fra de Drenge,
der stod for Tur til at konfirmeres; men det er jo ikke godt
at sige, hvor meget af denne Takskrivelse, Drengene selv er
Mestre for. Hovedindholdet lyder saaledes:
H v o r skal ik k e clenne kg l. N aa d e o p m u n tre os til g o de Sæ der
og L y s t at læ re, h v a d v i b live satte til. A ld r ig skal v i a f U ta alm o d ig -
hed eller K jeclsom m elig h ed begaa no g et u a n stæ n d ig t i v o r L æ re , nu
da v i have H a a b m ed andre at ku n n e faa vores D u e lig h e d overstaaet
efter visse A a r, u d e n at tjene til en fastsat A ld e r. D e t er en L y k k e
fo r os fattige B ø rn , at v i ere h er in d satte fo r at op drag es til G u d s
Æ re , L a n d e ts og v o rt eget V e l; m en d et er en d n u stø rre L y k k e fot
os, at G u d har fo ru n d t os saadanne F o ste rfæ d re , d er sørger saa vel
for os, og u d tæ n k e r alt det, som k a n væ re til v o r G a v n , B e d ste , og v i
vare uskjønsom m e og u væ rd ig e B ø rn , om v i ik k e b eviste v o r in d e rlig e
G læ d e d ero ver . . .
I deres Glæde lovede Drengene naturligvis mere, end de
kunde holde; men tilsyneladende er der dog ikke saa mange
som før, der lader sig engagere som Soldater. Nogle var der
dog, og det var meget sjældent, at Direktionen undlod at re
klamere dem. Her skal anføres et enkelt Eksempel paa,
hvorledes det kunde gaa til ved en saadan Lejlighed. En
Dreng, der var i Lære paa Plejeanstaltens Linnedfabrik i
Lyngby, blev sendt et Ærinde til Byen. Han kom ned i en
Kælder i Læderstræde og har vel manglet Penge; thi en Jøde,
han traf dernede, købte hans Kjole og Vest for 8 Mk., af
en anden Jøde købte han i Stedet en gammel Kjole for 2
Mk. Pengene har han rimeligvis drukket op i Dagens Løb
og flere til, og ved Aftenstid lod han sig saa i samme Kælder,
hvor han havde tilbragt hele Dagen, hverve til det falsterske
Regiment og fik 1 Rd. i Haandpenge. Han var saa betænk
som at opgive falsk Navn, men blev dog opdaget og rekla
meret. To Underofficerer bragte ham til Opfostringshuset,
men han løb fra dem ved Porten, hvorfor Vagterne ved Byens
Porte straks fik Ordre til at passe paa, at han ikke slap ud.
Det varede derfor ikke længe, inden han blev bragt hjem;