2 0 1
men allerede faa Dage efter løb han bort igen. Fastelavns
Mandag plejede de gamle Elever at indfinde sig i Massevis,
og han benyttede sig da af Lejligheden til at slippe bort i
Mængden, hvad Direktionen bebrejder Forstanderen, og sam
tidig faar han Paalæg om, at de Drenge, der kommer tilbage
paa Grund af slet Opførsel, ikke maa komme sammen med
Børnene, men skal hensættes i et Rum, hvorfra de ikke kan
komme ud. Da han endelig blev paagreben for tredje Gang,
blev han sat i Børnehuset, derfra transporteret til Opfostrings
huset, livor han udstod 2 Dages Skoleret, saa atter tilbage
til Børnehuset, indtil han med Skibslejlighed blev sendt til
Møens Tugthus, hvor han skulde forblive, til han viste kende
lig Forbedring.
Paa den Bebrejdelse, Broust modtog, fordi Drengen var
sluppen bort, svarede han, at Opfostringshuset ikke var noget
Arrest- eller Tugthus, der var to Porte, men kun een Portner,
og selv om begge Porte var lukket, kunde han kravle over
Muren til Bredgade eller Frederiks Hospitals Have. Han
mente ogsaa, det var uheldigt at have en saadan Fyr paa 20
Aar indelukket paa Opfostringshuset, „saa meget mindre som
der ikke var noget autoriseret Arreststed eller Arrestforvalter
endnu haves“ . Direktionen forlanger imidlertid bestemt, at
han skal anvise et Sted, der kan benyttes til bortløbne og
anholdte Drenge, og der bliver saa over Porten indrettet et
Værelse, der bliver forsynet med Jærnstænger og en forsvar
lig Laas.
Det varede ikke længe, inden det blev taget i Brug, idet
en af de Lærlinge, der var anbragt ved Plejeanstaltens Hør-
hegleri, havde gjort sig skyldig i Tyveri. Han blev straffet
med 1 Dags Skoleret, og Edukationsinspektor skulde i Dren
genes Paahør foreholde ham hans Laster, hvilket ogsaa i
Fremtiden skulde ske ved lignende Lejligheder. Derefter
skulde han hensættes i „Bevaringskammeret“ , indtil Forstan
deren kunde faa ham anbragt ved „Soldatesken, i Vestindien
eller til Tjeneste i Ostindien“ .
Dette er ikke det eneste Eksempel i denne Periode paa,
at en Dreng er bleven sendt bort, naar han ikke vilde skikke
sig herhjemme, idet Broust foreslog at sende en Dreng, der