223 / 438
203
bede eller Tjeneste vedkommende haver til Magistraten at
henvende . . .
Da der var ugunstige Rygter i Omløb mod den fratræ
dende Direktion, bad den straks Kongen om at nedsætte en
Kommission til at revidere dens Embedsførelse, hvilket blev
bevilget. Men først 20 Aar efter, den 12. Maj 1801, faldt
Afgørelsen, der gik ud paa, at Direktionen blev frikendt; men
den blev dømt til at betale Salær til Revisorer, Kommissarier
og Aktor, ialt 2160 Rd., fordi Kommissionen var fremkaldt
paa Begæring af Direktionen; havde den nøjedes med almin
delig Rettergang, havde det været en anden Sag. Men Kan
celliet indstillede til Kongen, at disse Penge betaltes af den
kgl. Kasse, siden Processen havde faaet et for Direktørerne
hædrende Udfald, hvad Kongen gik ind paa.
Ryberg og Wendt levede dengang endnu; men Konferens-
raad Lunding var død 1785. At Sagen var gaaet ham nær
til Hjerte, kan man se af et Brev, hans Søn, Assessor Lun
ding, sender Rahbek til Optagelse i „Minerva“ for Januar
1802. Han skriver, at hans afdøde Fader havde taget det
Løfte af ham, at han skulde faa Dommen offentliggjort.
Publikum kunde ikke nu huske eller kende de Omstændig
heder, der for 20 Aar siden fremkaldte disse ugrundede Be
skyldninger, og da han nu er bange for, at Folk skal tro,
der dog har været noget i Vejen, siden Direktionen blev dømt
til at betale Sagens Omkostninger, meddelte han den Skrivelse
fra danske Kancelli, der bekendtgjorde Resolutionen om, at
Kongens Kasse vilde dække disse. A f de mange Ankepunkter
mod Direktionen, der var Genstand for Kommissionens Un
dersøgelse, er det kun dem, der angaar Bestyrelsen af Op
fostringshuset, der har Interesse lier. Der fremførtes 8 Poster,
hvor Aktor i Sagen gjorde Paastand paa en Erstatning til
Opfostringshusets Kasse af mellem 2 og 3000 Rd. Den største
Post var paa c. 1450 Rd., som var den Bekostning, Eduka-
tionsinspektørens Ansættelse havde medført. Men da det be
vistes, at Kongen havde bifaldet denne Embedsmands An
sættelse, bortfaldt denne Post, og saaledes gik det ogsaa med
alle de andre, der kun angik ganske betydningsløse Smaa-
udgifter.