206
denne Sag for Stiftelsen, at lian føler sig saa overbevist om
dens Tydelighed, at hvis det ikke stred mod Landets Love
at paatale en uden Reservation afhandlet Sag 20 Aar efter,
skulde Opfostringshuset ved lovformelig Proces med Lotte
rierne blive tilkendt, hvad det kunde tilkomme, hvad der med
Kapital og Renter til 1784 vilde beløbe sig til ikke under
357000 Rd. foruden fortsat Rettighed til Lotterierne. Hoved
personerne er nu alle døde, og det vilde heller ikke være
ædelt at nævne nogen af dem til „Nachdel“ i denne Sag, hvad
der heller ikke kunde nytte. Men han er overbevist om, at
dels Magtsprog, dels utrolig Føjelighed og endelig Mangel
paa grundigt Overlæg Aar 1771 kuldkastede den af Grev
Bernstorff og øvige Direktører saa grundig og vel intentio-
nerede Plan. Han udtaler til Slutning, at han har omtalt
denne Sag saa vidtløftigt, fordi han vil gøre sit til, at den
Slags Fejltagelser undgaas for Fremtiden; og det er hans
Embedspligt at eftergranske de Mangler, der kan hindre de
milde Stifteisers gode Fremgang.