229 / 438
209
Stiftelsens Gæld dækket, svarede Generalprokurøren, at da
der ingen Udvej var til at skaffe Stifteiserne, som hørte under
Plejeanstalten, de Kapitaler tilbage, som fra 1772 til 11. Juni
1781 var fortæret af deres Fonds, meget mindre at skaffe
Opfostringshuset de Summer, som burde have været oplagt
til Bedste for denne Stiftelse af dens Revenuer fra 1772—
1783, blev de 25000 Rd., som Kongen i 1774 havde givet
Opfostringsliuset, ved Reskript af 17. Marts 1784 „perpetue-
rende bestandig til samtlige Fattigvæsenets Stiftelser, saaledes
at den Del, enhver Stiftelse aarlig skulde nyde af denne
kongelige Gave, skulde være Æqvivalent for Renterne af de
forødede Kapitaler“ . Generalprokurøren indsaa derfor ikke,
at Magistraten havde haft nogen Anledning til at fordre Ka
pitalerne, da den Sum, der blev udbetalt af Kongens Kasse,
til Dels oversteg, hvad Renterne af de tabte Kapitaler beløb
sig til. „Da Kapitalerne ere forødte, og ingensteds vides, hvor
de skal tages fra, saa er Nødvendigheden den største Lov“ .
Det er den sidste Bemærkning, der er afgørende, i hvert
Tilfælde for Opfostringshusets Vedkommende. Thi 6000 Rd.
kan nok kaldes passende Renter af de 120000 Rd., der var
bleven betalt for at faa 10 Lotterier, og af de 31000 Rd.,
der var laant til Fattigvæsenet. Men Regnestykket kan rig
tignok ogsaa stilles anderledes op, naar man tænker paa, at
Stiftelsen ikke havde faaet de Lotterier, den havde betalt for,
og at Laanet til Fattigvæsenet havde staaet rentefrit i 24 Aar.
De tre Mænd, Magistraten overdrog det særlige Tilsyn
med Opfostringshuset, var straks gaaet i Gang med at under
søge Stiftelsens Pengeforhold og kom til det Resultat, at der
var tabt 230,551 Rd. 22 Sk. Da det har sin Interesse at
se, hvorledes de kom til dette Resultat, skal deres Beregning
og den Skrivelse til Magistraten, der ledsager den, her anføres
i sin Helhed:
B la n d t de m ange S tiftelse r, som siden 1771 ere bestyrede a f
Plejeanstalten og n u i F ø lg e k g l. R e s c rip t a f 4. A p r. li. a. overd rag et
til høj- og velæ d le M a g istra te n , lia r næ ppe n o g en S tiftelse tab t m ere
og næ ppe n o g en m ed saa tilstræ kke lig e In d tæ g ter allern aadigst væ ret
beneficeret som O p fo strin g sh u set, h v o rfo r v i til O p lysn in g herom v il
anføre saavel samm es o ng efæ lirlig e T a b som dets fundatsmæ ssige In d -
Det kgl. Opfostringshus.
1^