235 / 438
215
Underballance, før det vil forelægge Kongen dette Forslag,
og det viser sig da, at fra 1785—93 er Underskuddet blevet
mellem 3 og 4000 Rd. Kongen vil dog endnu ikke gaa imod
Fundatsens Bestemmelse og sætte Børnenes Antal ned under
200, men giver gennem Kancelliet Magistraten det Raad at
udsætte nogle af Drengene paa Landet eller i Købstæderne
mod en Betaling af fra 10—20 Rd. om Aaret. Dette Raad
fremkom netop i de Dage, København blev hjemsøgt af den
store Bdebrand (5.— 7. Juni 1795), der blandt mange andre
Bygninger ødelagde Vajsenhuset, saa at Børnene derfra alle
maatte sættes ud. Der gik i disse Aar en Strømning af
Sværmeri for Landsbyidyllen gennem Europa; man fremhævede
de sunde og kraftige Bønder, der var muntre trods deres
strenge Arbejde, som Bevis for, at Livet paa Landet var
langt at foretrække for Livet i den kvalme Stad. Særlig var
der overalt en stærk Stemning oppe mod Vajsenliuse og Op
dragelsesanstalter, og da Vaj senhuset brændte, hævede der
sig Røster for, at det ikke skulde opføres mere; der blev ført
en heftig Polemik derom i Tidsskrifterne, og der blev udsat
Præmie for den Afhandling, der bedst besvarede Spørgs-
maalet, om Vajsenhuset skulde genopbygges, eller Børnene
sendes paa Landet. Den Besvarelse, der holdt paa det sidste,
fik Prisen tilkendt. En anden Forfatter klager først i al
Almindelighed over de milde Stiftelser, der kun forøger de
nødlidendes Antal. Derimod roser han meget, at Børnene
fra Fødselsstiftelsen nu bliver sat ud paa Landet, hvor de
opdrages billigt og sundt, medens man tidligere satte de c.
200 Børn, der blev født paa Accouchementshuset ud til Ma
troskoner o. a., men inden Aaret var omme, var der næppe
40 af dem i Live. Derimod klager han over Opdragelses-
og Vajsenliuse, hvor der arbejdes for lidt, og hvor Drengene
lærer Ting, som de slet ikke faar Brug for, og hvor de ikke
faar deres Kræfter øvet, da Tiden gaar med at spinde og
strikke. Derfor kan han heller ikke lide de i hans Samtid
anlagte Industriskoler, skønt han foretrækker dem for Op
fostrings- og Vajsenliuse.
Nej, Opdragelse paa Landet hos
Bønderne er langt at foretrække. Jo haardere Børnene bliver
opdraget, des bedre. Føden skal være tarvelig, ligesaa deres