239 / 438
219
De fleste Børn blev anbragt hos Bønder, nogle hos Degne
og Skoleboldere og enkelte hos Præster. Oberst Falkenskjold,
Sæbygaard, skrev til Direktionen, at han ikke vilde kede den
med at fortælle sin Historie, men han vil dog melde, at For
synet havde skaffet ham Velstand ved hans Arbejde i Land
bruget, hvorfor han har gjort det til sin fornemste Pligt efter
yderste Formue at befordre sine Medmenneskers Lykke i
denne Stand, og derfor priser han Begeringen, der har tilladt,
at nogle af Drengene paa Opfostringshuset udsættes paa Lan
det og maa dannes til Landbrug. Han tilbyder selv at tage
4 konfirmerede Drenge, 1 paa Skriverstuen, 1 ved Gartneriet
og 2 ved Landbruget, desuden vil han anbringe en Del smaa
Drenge hos Bønderne og tage sig af dem som en Fader.
Hans Iver blev kun daarligt lønnet; thi de to konfirmerede
Drenge, han fik ud paa Gaarden, opførte sig daarligt og blev
ikke til noget. I 1797 spredtes saa 50 Drenge over forskel
lige Egne af Sjælland, efter at Direktionen først havde faaet
deres Forældres Samtykke til at udsætte dem. Et Par Aar
senere gav Magistraten Kancelliet Meddelelse om, hvorledes
det gik de udsatte Børn, og da deres Tal af forskellige Grunde
var bleven lidt formindsket, blev der atter udsat 4; men der
med hørte det op. Drengenes Antal blev formindsket, og
der har aldrig siden paa een Gang været 200 Børn under
Opfostringshusets Forsorg.
Om Stiftelsens Pengevæsen i denne Periode er endnu kun
at bemærke, at efter den store Ildebrand i 1795, ved hvilken
en Del af dens Panter brændte, lod Magistraten Forstanderen
skrive til alle Debitorerne med Anmodning om til Sikkerhed
for dem og Stiftelsen at lade deres Gaarde tegne i den be
gyndte Assurancegaranti, hvis Kontor var paa Hjørnet af
Kochegade og Helliggejst Kirke, hvor Opfostringshuset selv,
der var assureret for 28000 Rd., var bleven indtegnet. Me
dens før Renterne af Stiftelsens Kapitaler var bleven ind
betalt til Fattigvæsenets Hovedbogholderkontor, blev dette
ophævet ved Reskript af 17. Marts 1784, da alle Stiftelser
skulde liave deres eget Regnskab, og efter den Tid er det
Forstanderen, til hvem Renterne betales. Et Par Aar senere
blev det bestemt, at der hvert andet Aar skulde holdes Syns