244 / 438
22I
det kgl. Opfostringshus for fattige Drengebørn udi den nu ved
Døden afgangne forrige Forstander Knud Brousts Sted . .
I Gage skulde han have 600 Rd., hvad Broust havde
haft i mange Aar, samt Bolig og de andre Emolumenter,
Formanden havde haft; men heraf skulde han betale Mad.
Broust 100 Rd., som hun skulde have i Pension foruden fri
Bolig paa Opfostringshuset.
Knud Olsen var den Gang en Mand paa over de halv
treds. Siden lian var 15 Aar, havde han staaet i Fattigvæse
nets Tjeneste, først som Skriverdreng, senere som Fuldmægtig
under Konventhuset og Børnehuset samt ved Blegegaarden i
Lyngby, derefter havde han været Magasinforvalter ved Op
laget af Garn og Lærred paa alm. Hospital; men da i Aaret
1781 ved Linnedfabrikkens Ophør baade Garn, Lærred og
Inventarium var bleven bortsolgt ved Auktion, havde han siden
forestaaet Regnskabsføringen ved Fattigvæsenets Friskoler.
Nu mente Magistraten altsaa, at den passende kunde anbringe
en af dens ældste Betjente, der havde vist sig som en dygtig
og samvittighedsfuld Regnskabsfører, paa denne Post, da han
uden egen Forseelse var kommen ud af sin Stilling. Desuden
ansaa Magistraten det for heldigst, at det ikke blev nogen
Videnskabsmand, der kom til at forestaa denne Anstalt, og
det kan ikke nægtes, at denne Fordring tilfredsstillede han.
Men det maa indrømmes, at han ogsaa sad inde med positive
Egenskaber, der virkelig gør ham til en meget sympatetisk
Person; thi ikke alene passede han sine Regnskaber med den
største Omhu, han var ogsaa flittig og samvittighedsfuld i sit
Embedes Førelse, og hvad der var endnu mere, han var grund
hæderlig og rettænkende og dertil god og velvillig. Havde
han ved Siden af sig haft en dygtig Mand, der havde besørget
hele Opdragelsesvæsenet, vilde Olsen have gjort fortrinlig
Fyldest; men som det nu var, magtede han naturligvis ikke
Forholdene helt, hvor stor Agtelse end alle nærede for ham,
og hvor megen Sympati man end maa føle for denne hæder
lige Mand.
Skolevæsen forstod han sig jo ikke det mindste paa, og
at Informatorerne, der kom og gik med faa Aars Mellemrum,
skulde indføre varige Forbedringer, var ikke at vente, særlig