246 / 438
226
Forklarings Læsning og nogen Skrivning og Regning. Han
vilde ogsaa anse det for godt, om disse unge fik tilbørlig
Motion og blev boldt til adskilligt Arbejde. Man ved for lidt
om Stiftelsen, mener han, ellers kunde man maaske faa at
vide, hvorfor de vindskibelige Udlændinge kan høste saa megen
Nytte af opvoksende Børns Arbejde, medens den hele Krop
hos vore Opfostringshusbørn ikke har andet at bestille end
huse den Sjæl, der finder sin hele Beskæftigelse i Forklaringen
eller Katekismus. Men man tror, at Iagttagelser i Henseende
til Pleje, Lærdom, moralsk og medicinsk Opdragelse og mang
foldig flere overgaar de foresattes Forstand.
Ikke mindre skarpt lyder Kritikken hos en anden For
fatter, der skriver, at Magistraten vist er bange for, Folk skal
blive for oplyste. I)e maa kun lære Pontoppidans Forklaring,
derimod ikke Regning, for at de ikke skal se Fejlene ved de
Stiftelser, der staar under Magistraten. Han har truffet
Drenge fra Opfostringshuset, der ikke kunde regne de
4
Spe
cies eller læse Skrift. Det kan vel ikke være Mangel paa
Opsigt! Magistraten erklærer jo, at i dens Stiftelser er der
intet galt. Det er vel heller ikke Lærernes Skyld, da man
formodentlig ikke nu som forhen ansætter Kandidater med
slet Eksamen, der alene søger denne Post for efter 3 Aars
Forløb at arbejde som Øksne i Herrens Yingaard. Hermed
sigtedes til den Bestemmelse, at teologiske Kandidater, der
havde tjent 3 Aar ved en af de offentlige Stiftelser, kunde
vente at faa præsteligt Embede.
Det vilde nu være ganske uretfærdigt, om man af disse
„Oplysningsvenners“ Udtalelser, vilde drage den Slutning, at
Opfostringshusets Informatorer i denne Periode var Under-
maalere, der ikke kunde blive anbragt andre Steder. Hver
Gang en Post blev ledig, meldte der sig mange Ansøgere, og
selv om den specielle Direktion ikke bestod af pædagogisk
kyndige Mænd, vilde det dog være mærkeligt, om den just
skulde vælge de mindst begavede. Der var tvært imod mange
flinke unge Kandidater med gode Anbefalinger og Vidnesbyrd
om baade Evner og Kundskaber, som de samvittighedsfuldt
anvendte.
Direktionen fordrede, at de skulde være Kandidater. Da