240 / 438
2 2 0
forretning over alle Panterne af en Tømmer- og Murmester,
der var udmeldt dertil.
2. F O R S T A N D E R O O I N F O R M A T O R E R .
Opfostringshusets første Forstander var for længst død, da
de i det nærmest foregaaende omtalte Begivenheder fandt Sted.
Han vilde have rystet paa Hovedet, da det blev bestemt, at
der skulde sendes Drenge paa Landet; thi det stod der jo
ikke noget om i Fundatsen, som han altid holdt sig til. Men
siden Bernstorffs Dage havde han ofte haft Anledning til at
ryste paa Hovedet og har vel ofte i sit Hjerte sukket: Ak!
hvor forandret! Han døde i Aaret 1783, og nogle Maaneder
forinden var Edukationsinspektør Baagø bleven beskikket til
residerende Kapellan ved Roskilde Domkirke. Det ser ud,
som om disse to Mænd, hvis Forretninger paa saa mange
Punkter gled over i hinanden, gennemgaaende er kommen godt
ud af det sammen, hvad der tjener dem begge til Ære. Kun
een eneste Gang berettes der om, at Baagø klagede til Magi
straten over Broust. En Dreng havde taget et Spænde og
var løben bort. Men da han kom tilbage, blev han straffet,
og Baagø, der havde haft med Sagen at gøre, ansaa den for
endt. Men senere hørte han, at Broust havde klaget til Ma
gistraten over Drengen, og da noget lignende var sket een
Gang før, saa han sig nødsaget til at klage, da Broust her
indlod sig paa noget, som det tilkom Baagø at afgøre sam
men med Informatorerne, medens Broust skulde tage sig af
de konfirmerede Drenge. Baagø minder om sit Ærebrædt og
Skamtavlen, som han havde ladet lave for at undgaa den
hyppige Legemsstraf. Skulde Børnene endelig straffes paa
Kroppen, burde det ske straks efter Forseelsen, for at de
ikke af Frygt for Straf skulde løbe bort. Men ogsaa dette
var kommen ud af sin første Orden.
Der findes ogsaa kun en enkelt Klage fra ham over en
af Informatorerne, der hed Meinert, hvis Oppasser næsten
aldrig mødte til Morgenbønnen, der dog kun varede lidt over
1/4 Time, og ofte kom han ogsaa for sent til Maaltiderne.
Da Baagø foreholdt Meinert dette, svarede han paa sin sæd