237 / 438
217
Opfostringsstiftelsen for nyfødte Børn med Opfostringshuset.
Fra Kolding blev der skrevet til Bispen, at om nogen ellers
vilde opdrage Børn vel, var han dog vel ikke lysten efter
københavnske Drenge. Ellers kommer der Tilbud nok fra de
fleste Sogne. Præsten Blicher i Vium og Lysgaard skriver,
at i hans Sogne kan der modtages 7 Børn, og et Par Nabo
sogne tilbyder at tage 15 Børn; men Provsten i Grænbæk
fraraader at betro Plejebørn til disse Bønder, der kun tager
dem for at have Nytte af dem, siden de ikke engang vil lade
deres egne gaa i Skole. A f de Lister, Biskopperne indsendte
til Opfostringshuset, kan man se, at der alene til Aalborg
Stift ønskedes 93 Børn, til Aarhus Stift 88, og da der jo
ialt kun skulde udsættes 50, blev det bestemt, at de skulde
anbringes i Sjællands Stift, hvor der havde meldt sig en
Mængde Plejeforældre. Da Biskop Balle sendte Listen, skrev
han, at det vilde blive smaat med Børnenes Skolegang, da
Bønderne trods alle Advarsler giver dem saa meget at be
stille, at Skolen forsømmes; derfor vilde Drengene fra Op
fostringshuset tabe meget i den Henseende.
Imidlertid fremkom der et helt nyt Forslag. Grev Be-
ventlow fra Fyn, der allerede et Par Aar før havde beset
Opfostringshuset, kom en Dag i Slutningen af Aaret ud paa
Stiftelsen, som han besaa, ligesom han hørte paa Under
visningen, og „nogle Drenge maatte i Gaarden springe Buk
over hverandre“ . Kun et Par Dage efter foreslog lian at
flytte Opfostringshuset til Fyn og forene det med Skolelærer
seminariet paa Brahetrolleborg. Magistraten syntes egentlig
godt om dette Forslag, da Drengene kunde holdes langt bil
ligere paa Landet, og Salget af Bygningerne i Store Kongens
gade kunde forøge Stiftelsens Formue ganske betydeligt, hvad
den jo trængte til. Da Forslaget kommer til Pontoppidans
Erklæring, kan lian ikke tilbageholde nogle Betænkeligheder,
fordi Fundatsen bestemmer, at Stiftelsen skal være i Køben
havn, og han mener, at der gøres Uret mod dem, der ejer
Privatpladser. Men da Kongen nu har foreslaaet at sætte
50 Drenge paa Landet, og der ikke er Tvivl om, at Dren
gene vilde faa den bedste Opdragelse og Undervisning paa
Seminariet, giver han det Raad, at disse Drenge sendes til