![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0233.jpg)
213
225 Drenge, der blev oplært, underholdt og klædt i Stiftelsen;
thi mange forvekslede den med Opfostringsstiftelsen for nyfødte
og forladte Børn. Dette skulde dog ikke hjælpe stort paa
Pengesagerne; men Konferensraad Hersleb, hvem Stiftelsens
Velfærd laa varmt paa Sinde, fremkom i 1787 efter Befaling
af Regeringen med en Fremstilling af Stiftelsens Forhold, som
han i den Anledning havde gennemgaaet nøje fra dens første
Tid, og han kommer naturligvis akkurat til samme Resultat
som Pontoppidan, hvis Udtalelser tidligere er anført. Han
beklager, at Klædefabrikkerne blev ophævet, og siger, at man
ikke siden har kunnet faa saa godt og billigt Livréklæde i
København.
To kgl. Reskripter af 12. Novbr. 1772 og 19. April 1775
befalede vel, at Fabrikken skulde fortsættes; „men dog er
det forbleven som hidtil, skønt der fra denne Stiftelse er
bleven udlært mange gode Fabriksvende, og Landet kunde
vente fra denne Stiftelse at kunne opdrage Fabrikører, som
hidtil har kostet saa mangfoldige Penge paa fremmede Fabri
kører, der alene komme ind og fortære Landets Penge og leve
paa Kongens Regning uden deraf at have nogen Fordel“ .
Derefter gennemgaar han Pengevæsenet og kommer til det
Resultat, at Stiftelsen ikke kan klare sig, men behøver i det
ringeste 2000 Rd. om Aaret. „Om nu udi Stiftelsen“ , fortsætter
han, „som var at ønske og ofte er forestillet efter Fundatzens
første Indretning, igjen kunde blive anlagt en Fabrique, maatte
Spinderiet fra Guldhuset, hvorved Børnene baade moraliter
og physice blive fordærvede af de slette Folk, som fra Guld
huset indsendes for at paase Spinderiet, desuden og for ringe
for Arbejdet betales, ophøre, men derimod antages en kyndig
Mester, som forstod sin Metier og kunde anføre Børnene i
alle Dele til Fabrikvæsenet benhørende, som maatte bo i
Stiftelsen og ingen Fabrique for egen Regning drive, ligesaa
vilde og en Svend antages, som for det første kunde bestride
Vævningen, indtil saa længe Opfostringshusets Drenge kom
saa vidt, at de for Svende kunde arbejde, hvilket vilde have
sin Nytte i disse Tider, da det falder vanskeligt at faa de
confirmerede Børn anbragte ved Professioner, siden disse hele
Fjerdingaar maa forblive i Stiftelsen af Mangel paa at faa