Previous Page  233 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 233 / 438 Next Page
Page Background

213

225 Drenge, der blev oplært, underholdt og klædt i Stiftelsen;

thi mange forvekslede den med Opfostringsstiftelsen for nyfødte

og forladte Børn. Dette skulde dog ikke hjælpe stort paa

Pengesagerne; men Konferensraad Hersleb, hvem Stiftelsens

Velfærd laa varmt paa Sinde, fremkom i 1787 efter Befaling

af Regeringen med en Fremstilling af Stiftelsens Forhold, som

han i den Anledning havde gennemgaaet nøje fra dens første

Tid, og han kommer naturligvis akkurat til samme Resultat

som Pontoppidan, hvis Udtalelser tidligere er anført. Han

beklager, at Klædefabrikkerne blev ophævet, og siger, at man

ikke siden har kunnet faa saa godt og billigt Livréklæde i

København.

To kgl. Reskripter af 12. Novbr. 1772 og 19. April 1775

befalede vel, at Fabrikken skulde fortsættes; „men dog er

det forbleven som hidtil, skønt der fra denne Stiftelse er

bleven udlært mange gode Fabriksvende, og Landet kunde

vente fra denne Stiftelse at kunne opdrage Fabrikører, som

hidtil har kostet saa mangfoldige Penge paa fremmede Fabri­

kører, der alene komme ind og fortære Landets Penge og leve

paa Kongens Regning uden deraf at have nogen Fordel“ .

Derefter gennemgaar han Pengevæsenet og kommer til det

Resultat, at Stiftelsen ikke kan klare sig, men behøver i det

ringeste 2000 Rd. om Aaret. „Om nu udi Stiftelsen“ , fortsætter

han, „som var at ønske og ofte er forestillet efter Fundatzens

første Indretning, igjen kunde blive anlagt en Fabrique, maatte

Spinderiet fra Guldhuset, hvorved Børnene baade moraliter

og physice blive fordærvede af de slette Folk, som fra Guld­

huset indsendes for at paase Spinderiet, desuden og for ringe

for Arbejdet betales, ophøre, men derimod antages en kyndig

Mester, som forstod sin Metier og kunde anføre Børnene i

alle Dele til Fabrikvæsenet benhørende, som maatte bo i

Stiftelsen og ingen Fabrique for egen Regning drive, ligesaa

vilde og en Svend antages, som for det første kunde bestride

Vævningen, indtil saa længe Opfostringshusets Drenge kom

saa vidt, at de for Svende kunde arbejde, hvilket vilde have

sin Nytte i disse Tider, da det falder vanskeligt at faa de

confirmerede Børn anbragte ved Professioner, siden disse hele

Fjerdingaar maa forblive i Stiftelsen af Mangel paa at faa