Previous Page  222 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 222 / 438 Next Page
Page Background

2 0 2

var sat i Rasphuset, enten til Finmarken, Island, Grønland

eller Færø i Handelskompagniernes Tjeneste.

Det er tidligere omtalt, at de konfirmerede Elever mødte

paa Opfostringshuset til Katekisation engang imellem. Denne

Skik, der vist var gaaet af Brug, da Stiftelsen flyttede, blev

indskærpet paa ny, idet Direktionen i 1778 skrev til Forstan­

deren, at da den konfirmerede Ungdom, særlig i Hovedstaden,

lettelig kommer paa Afveje, skulde de i Lære satte Drenge,

de 2 å 3 første Aar den sidste Dag i Maaneden, hvad enten

den var hellig eller søgn, indfinde sig hos Edukationsinspektor

for at overhøres i deres Kristendom. De skulde medbringe

Konfirmationsattest med Paategning om Altergang, og dette

skulde bemærkes i Kontrakterne, for at Mestrene ikke skulde

hindre dem i at gaa.

8. P L E J E A N S T A L T E N S E N D E L I G T .

Plejeanstaltens Historie blev hverken lang eller glimrende.

Den 4. April 1781 erklærede et kgl. Reskript til Direk­

tionen: „Kongen har erfaret, hvorledes en betydelig Del af

de milde Stifteisers Kapitaler er bleven formindsket, ligesom

og de Aarsager, hvorfor Plejeanstaltens Tilstand er forringet,

og finder desaarsag det fornødent, at herved gjøres en anden

Indretning.“ Derfor skulde Direktionen træde tilbage og af­

levere til Magistraten, der skulde bestyre det egentlige Fattig­

væsen, det alm. Hospital, Vartov, Opfostringshuset, Abel

Katrines Stiftelse og St. Hans Hospital med Claudi Rosets Stif­

telse. I Henhold hertil fik alle de Stiftelser, der sorterede

under Plejeanstalten, Ordre til at slutte deres Regnskab, og

den 11. Juni modtog alle Stifteiserne, deriblandt Opfostrings­

huset, følgende Skrivelse: „Eftersom høj- og velædle Magi­

straten i allerunderdanigst Følge det kgl. allern. Rescript af

4. April h. a. af os i Dag modtager det dennem derefter til­

kommende fattiges Væsen tilligemed vedkommende Stiftelser,

og vi derved ere entledigede fra vores derover hidtil førte

Direktion, saa skulde vi saadant, ej alene enhver af Stiftei­

sernes Betjente for sig have til skyldig Efterretning bekjendt-

gjort med Tillæg, at de fra nu af angaaende aldt deres Em