216 / 438
196
lugt, desuden klagedes der over, at de Folk, der sendtes fra
Fabrikken, havde en daarlig Indflydelse paa Børnene. Disse
Forhold bevirkede, at Broust og Baagø indtrængende opfor
drede Direktionen til, at Spinderiet maatte blive ophævet jo
før jo hellere, da det havde en skadelig Indflydelse baade paa
Sundhed og Sæder. ,.Det er Pligt at melde“ , skriver de, „at
Drengenes Sundhed lider formedelst den idelige usunde Lugt
af Tran, hvormed Guldhusets Uld præpareres, og de blive vist
ej befriede for Udslet og anden Usundhed, naar dette Arbejde
bliver ved. Vi tro, det er Aarsag til mange af vore Børns
sletteUdseende, da de, der ej arbejde der, har sundere Udseende.
Denne Skade for Sundheden gjør, at der næppe kan loves saa
stærk en opvoksende Slægt, som Staten fra saadan et Plante
sted billig gjør Fordring paa. Men saa er der deres Moralité,
formedelst daglige Uordenen paa Spinderiet, som ere saa for
argelige, at de udslette det gode, som med Umage indprentes de
unge. Disse Uordener kan ej undgaaes, naar der skal arbejdes
paa en fremmed Fabrik og tages mod, hvad Folk derfra
sendes“ . De foreslaar derfor, at der oprettes en egen Fabrik
paa Stiftelsen, som svarer til Fundatsens Bud. Men Direk
tionen tog slet ikke Hensyn til denne Forestilling, der dog
ellers var alvorlig nok, og i mange Aar vedblev Uldspinding
at være Drengenes vigtigste Beskæftigelse uden for Skoletiden.
Man forstaar saa godt, at der kunde være Misfornøjelse blandt
Drengenes Forældre over dette Arbejde; men heller ikke hertil
blev der taget Hensyn, og da en Fader bad Direktionen, om
hans Søn i Stedet for at spinde maatte lære at tegne og
modellere paa Akademiet, fraraader Forstanderen at give Til
ladelse dertil, skønt Wiedewelt erklærede, at lian vilde mod
tage ham. Direktionen fik snart en sørgelig Bekræftelse paa,
hvad Broust og Baagø havde udtalt om den Fare for Børne
nes Moral, der var forbunden med Spinderiet. Det blev op
daget, at en Dreng i længere Tid havde stjaalet fra den Kone,
han havde Lov at besøge om Søndagen, og alle Tyvekosterne
solgte han til to af de Kvinder, der kartede paa Opfostrings-
huset. Guldhusets Direktion foreslog da, at der slet ikke
skulde sendes Kartersker ind paa Stiftelsen, men at de største
Drenge skulde karte Ulden, og de mindste spinde den. Men