386 / 438
366
in g e n G r u n d til n u næ rm ere at om tale, og det k a n ogsaa g o d t væ re,
at det vild e væ re held ig ere at o p hæ ve S tiftelse n og op rette flere m in d r e ;
m en je g m aa d o g gjentage, at det ik k e er n o g e n n ø d v e n d ig F ø lg e af,
h v a d U d v a lg e t h a r frem hæ vet.
J e g skal en d n u bem æ rke, at der
ik k e er G ru n d til at rette n o g en B e b re jd else m od K jø b e n h a v n s M a
gistrat, og dette er h e ller ik k e U d v a lg e ts T a n k e ; d et v ild e jo væ re
ganske b esyn d erlig t, om ik k e M a g istra te n b en ytted e den store R e t, som
K jø b e n h a v n s K o m m u n e h a r faaet v ed P la n e n a f 1799, og saalæ nge O r d
n in g e n er, som d en n u er, i H e n h o ld til den næ vn te P la n , er d et ganske
v ist en fa k tisk N ø d v e n d ig h e d , at d er k u n k a n væ re nogle faa B ø r n fra
P ro v in d se rn e , hvem S tiftelse n k a n kom m e til gode. J e g skal en d n u
m ed det samm e erklæ re, at det, at U d v a lg e t h a r tag et fat paa denne
Sag, allerede har baaret n ogle gode F r u g te r ; th i je g ser i de B e k je n d t-
gjørelser, der ere in d ry k k e d e i B la d e n e i disse D a g e om de jjaa O p
fostring shu set led ig væ ren d e P la d ser, u d try k k e lig frem hæ vet, at A d g a n g e n
staar aaben, baade fo r ind enb yes og ud enb yes, h v ilk e t, som b em æ rket
i B e tæ n k n in g e n , ik k e h id til er sket.
Mecl disse sidste Bemærkninger af Finansudvalgets Ord
fører stemmer det godt overens, at Forstanderen i 1870 af
Magistraten tik Ordre til i den aarlige Bekendtgørelse i Bla
dene om Indlæggelse af Drenge at gøre opmærksom paa, at
ogsaa udenbys Drenge kunde indlægges, medens man tidligere
netop havde villet undgaa at faa Ansøgninger fra Provinserne,
hvilket bl. a. kan ses af, at da Forstanderen i 1846 foreslog
at bekendtgøre i Adresseavisen, hvilke Fordringer, der stilledes
til de Børn, der skulde optages, tilføjede han, at Direktionen
ikke behøvede at frygte for, at Folk fra Provinserne derved
skulde føle sig opfordret til at sende Drenge herover, idet
han mente, at de langt snarere vilde blive afskrækket der
fra, naar de saa, at der stilledes bestemte Fordringer, saa
de altsaa kunde risikere at faa deres Børn sendt tilbage igen.
Det Lovforslag, Ordføreren havde bebudet, kom dog ikke,
da det nu ikke længere blev anset for nødvendigt; men nu
havde baade Rigsdag og Regering ogsaa opgivet Ønsket om
at faa Statens Tilskud afløst, og Grunden hertil ses af føl
gende Udtalelse af Ordføreren ved Finanslovens 3. Behand
ling i Folketinget:
V e d anden B e h a n d lin g v e d to g m an et F o rs la g af U d v a lg e t om ,
at den aarlige Y d e ls e til denne S tiftelse ik k e sku ld e afløses, id e t m an
n em lig ønsker at beh old e denne S tiftelse p aa F in a n s lo v e n , fo r at m an