404 / 438
deres Hæ nder til B øn, ikke blot i den tidlige M orgenstund og i Barne
alderen ; men lær dem, at det er godt at have G ud med i sin Gjærning,
igjennem hele D agen, igjennem hele Livet. Læ r dem det saa, at de
ogsaa, naar A ftenen kommer, og i Livets sidste Aftenstund kunne
folde deres Hænder i Andagt og med Barnetryghed gjentage Aftensal
mens O rd : H erre! i Varetæ gt dem tag.
Jeg ved, at denne Stiftelses nidkjære Forstander støttet af sine
Lærere og sin nærmeste Foresatte, Skoledirektøren, har virket i denne
Sag. Gud give dem alle Velsignelse til saaledes at blive ved at arbejde
i den ansvarsfulde Gjærning.
S lu tn in g e n a f T a le n lø d s a a le d e s :
Jeg har endnu en Tak paa K jøbenhavns Magistrats V egne at
fremføre. Jeg retter den til denne Stiftelses ophøjede Beskytter, L an
dets K onge, uden hvis Samtykke den Forandring med Opfostringshuset,
som i D ag er fuldbyrdet, ej kunde være foregaaet, og hvis Ø je vi alle
vide med Glæde ser enhver Foranstaltning til Bedste for de fattige og
til Oplysningens Fremme blandt hans Undersaatter. I det H u s, hvortil
je g før sigtede, og hvor i sin T id Landets første Embedsmand færdedes,
der færdes nu Landets K o n g e ; men alle vi, hvem en ansvarsfuld G jæ r
ning er betroet, vide, at for K ongen, saa fuldt som for nogen, gjælder
det, at mellem A rbejde er Hvilen hæderlig. Gud give da for K ongen
og hans H us en lykkelig og velsignet Hvile under Regeringsansvarets
B y rd e!
Og saaledes overgiver jeg da dette Hus til B rug for Forstanderen,
Læ rere, for Elever. Jeg ved ikke bedre Ord at gjøre det med end med
de gamle Indgangsord, som møde os, naar vi træde h erin d : „Herrens
Naade være over Huset og dem, som bo d e ri!“
K a r l A n d e r s e n h a v d e s k re v e t e n K a n t a t e t il L e jlig h e d e n ,
a f h v is fø r s te D e l, d e r n u b le v a fs u n g e n , d e t s id s te Y e r s
ly d e r s a a le d e s :
D u H jem , hvis M ure højne
Sig her i Solens Skin,
Knæ sæ t med M oderøjne
H vert Barn, der træder in d ;
T ag selv i A rv den Lykke,
D et gamle har i Favn,
Bliv D u, som det, et Smykke,
D er kranser Danmarks Navn.
D e r e f t e r b le v d e r h o ld t e n T a l e a f F o r s t a n d e r e n , d e r
b l. a. s a g d e :
384