403 / 438
383
Borgmester Hansen fremhævede i sin Tale, at Opfostrings
huset at Kong Frederik V blev grundet som en Stiftelse med
selvstændige Midler. „Lige som Stiftelsen“, fortsatte han,
„bestaar ved egne Midler, saaledes har den ogsaa altid haft
sin egen selvstændige Bestyrelse under vedkommende Regerings-
autoritet og med Kongen som sin øverste Beskytter. Denne
Selvstændighed ønsker Opfostringshuset at bevare“. Han med
delte derefter, at Bygningen med Inventarium havde kostet
1 7 0 0 0 0
Kr. Udgiften for hver Dag var
350
Kr. om Aaret.
„Det bliver Forstanderens Opgave under de ny Forhold at
holde os inden for denne Grænse, hvortil fordres stor Nøj
somhed og Økonomi. Tages dette,for
100
Drenge, bliver det
3 50 0 0
Kr. om Aaret, hvilket kapitaliseret og lagt til Ejen
dommens Værdi giver
1
Million Kr. som den Sum, der kræves
til at danne et Opfostringshus for
100
Børn“.
A f hans Tale skal ellers anføres følgende:
D et er ikke blot en Skole, det er tillige et H jem , der her skal
tages i Brug . . . . kun det H jem er lykkeligt, hvor Barnet tidlig lærer
at kjende, at A rbejdet er en Velsignelse, og at det bør have H oved
parten af vort L iv hernede. I fuld Erkjendelse heraf have vi ikke taget
i Betænkning over vort Huses Indgang fra Børnenes Legeplads at sætte
Skriftens O rd : „D et er en Mand godt, at han haver baaret A ag i sin
U ngd om “ . M en ved Siden heraf ville vi erindre, at den Mand, hvis
Navn stedse bør nævnes i taknemmelig Ihukommelse, hvor Opfostrings
husets Oprettelse omtales, Grev J. H . E. Bernstorff, satte over det Hus,
hvor han havde sit Sommerophold, at „mellem Arbejde er Hvile hæder
lig“ . G id da her inaa findes flittige og arbejdsomme Drenge, men tillige
lystige Gutter.
V i have lagt den ny Bygning under saa friske og sunde Omgivel
ser, som K jøbenhavns Omegn kan give. Gid da Friskhed og Sundhed
her maa trives. Opfostringshuset er kommen til at ligge saa, at O jet,
naar vi kaste Blikket mod Ø st, møder Øresundets smukke blaa Flade
med dets mange Sejlere. Saa lærer da I, som her skulle lede de unge,
dem at elske det Land, hvorom Søen blaa sig bælter. Mange af de
D renge, som gaa ud herfra, skulle vel gjæste fremmede Lande, og vi
erkjende alle, at det er saare nyttigt for den unge Haandværker at se
sig om i V e rd e n ; men de allerfleste af dem ville dog vende her tilbage
og her faa deres Livs G jæ rning; da er det en Mand gavnligt, at han
har lært at elske sit Fædreland, mens han var ung. Thi det er Læren
om Uegennyttighed, om Opofrelse for andre, om det rette Sammenhold.
Og endnu eet bede vi Eder lære de u n g e : Lær dem at folde