400 / 438
380
skaffe Stiftelsen forøgede Indtægter, hvilket senere vil blive
nærmere omtalt.
For at knytte de ældre Elever til deres gamle Hjem be
gyndte Forstanderen med at holde Sammenkomster Søndag
Eftermiddag og Aften med Foredrag og Oplæsning, særlig
beregnet paa de yngre Aargange, da mange i Læreaarene let
kommer paa Afveje, fordi de mangler et ordentligt Tilholds
sted. Men efter faa Aars Forløb blev disse Sammenkomster
opgivet, da der var praktiske Vanskeligheder forbunden med
at holde dem i Gang.
Imidlertid blev der ude paa Kalkbrænderivej arbejdet paa
den ny Bygning, der dengang laa i fuldstændig landlig Stilhed,
omgivet af Kastanjealleer og store Haver til alle Sider. Mel
lem Opfostringshuset og Sundet laa den bekendte Villa „Ko
lighed“, hvor H. C. Andersen faa Aar i Forvejen havde lukket
sine Øjne.
Den tog sig ud, som den laa der, halvt gemt mellem
Træerne, allerhelst en Majdag, naar Taarnet tittede frem
mellem Æbleblomster og lysegrønne Lindeblade. Og den
traadte slet ikke i Vejen for den fri Udsigt over Sundet, hvis
Skønhed er bleven prist for ofte til, at der her skulde for
søges en ny Variation. Men unægteligt var det friskere for
Børnene, der var vant til Udsigten over til „Mimmernes“ Vin
duer, baade fra Skolen og fra Sovesalene at have det friske
Hav for Øje, hvad enten det paa Sommereftermiddage laa
som en dybblaa Flade, hvorpaa Skibenes Sejl syntes dobbelt
hvide, eller det glitrede og blinkede i Morgensolen, saa Øjet
ikke kunde hvile derpaa; men det fængslede ogsaa de manne-
klare Aftener, naar der blev bygget Bro af Sølv over til
Skanne; i de mørke Aftener anedes det kun, naar Skibslan
ternerne gled roligt forbi, og Fyrene laa og blinkede derude;
og om Vinteren, naar der laa Sne paa den svenske Kyst,
syntes den at rykke helt nær, og Sundet laa som et smalt,
staalgraat Bælte mellem de hvide Kyster. Hvilken Forskel
fra, hvad Børnene var vant til at have for Øje!
Og i Stedet for Vognrummel og Gadelarm Dagen lang
herskede herude idyllisk Fred; Solsort, Stær og Drossel byg