— 157 —
heden var Forholdet indtil Krigsaarene, saaledes som det fremgaar af
Oversigten Tavle A, et ganske andet. I de normale Aar, der laa imel
lem Kriseaarene 1908—11 og Verdenskrigens Udbrud, var Frederiks
berg Kommunes Tilskud til Hjælpekassevirksomheden endog forholdsvis
dobbelt saa store som Kjøbenhavns Kommunes, og hertil kom endda,
at Hjælpekassen paa Frederiksberg indtil 1912 oppebar ikke ubetyde
lige Beløb i Afgift af Forlystelsessteder, indtil Loven om Forlystelses-
afgift traf anden Bestemmelse om denne Afgift. Ved Verdenskrigens
Udbrud forandredes dette Forhold med eet Slag fuldstændigt, idet det
nu kom til at svare til det Forhold, der gør sig gældende med Hensyn
til det almindelige Forsørgelsesvæsens Udgifter og har gjort dette
siden da — ogsaa efter Oprettelsen af Kjøbenhavns Kommunes Hjælpe
kasse.
Efter at Bank- og Byggekrisens Virkninger havde fortaget sig,
fulgte der et Par rolige Arbejdsaar for Foreningen. Det er i dette
Tidsrum, Revisionen af Hjælpekasseloven af 1907 forberedes og gen
nemføres ved Loven af 29. April 1913, og da Lovforslaget skulde
udarbejdes, modtog Foreningen fra Indenrigsministeriet en Skrivelse
af 21. August 1912 med Anmodning om at udtale sig om de Erfaringer,
som i Foreningens Virksomhed maatte være indvundne med Hensyn
til Reglerne i Hjælpekasseloven af 1907. Denne Skrivelse besvarede
Foreningen under 17. Oktober 1912 ved Fremsendelsen af en fra den
kommunale Afdeling indhentet Erklæring gaaende ud paa, at Kjøben
havns Understøttelsesforening ved sin faste Organisation, sin Kreds
af frivillige Medarbejdere, sit værdifulde Arkiv og sine Forbindelser
med andre Institutioner i særlig Qrad syntes egnet til at forestaa
Hjælpekasseuddelingen i Kjøbenhavn.
Under Behandlingen i Afdelingens Plenarforsamling af et Udkast til
denne Erklæring udtalte Hovedkasserer E. Svendsen som Ordfører for
den socialdemokratiske Gruppe, at »han havde sluttet sig til det fore
liggende Udkast, tiltrods for, at han principielt var af den Anskuelse,
at en Hjælpekasse-Bestyrelse, udgaaet af den almindelige og direkte
Valgret, ligesaavel i Kjøbenhavn som udenfor Kjøbenhavn, vilde være
bedst egnet til at forestaa Hjælpekasseuddelingen; men han ønskede




