FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 157 —

heden var Forholdet indtil Krigsaarene, saaledes som det fremgaar af

Oversigten Tavle A, et ganske andet. I de normale Aar, der laa imel

lem Kriseaarene 1908—11 og Verdenskrigens Udbrud, var Frederiks

berg Kommunes Tilskud til Hjælpekassevirksomheden endog forholdsvis

dobbelt saa store som Kjøbenhavns Kommunes, og hertil kom endda,

at Hjælpekassen paa Frederiksberg indtil 1912 oppebar ikke ubetyde

lige Beløb i Afgift af Forlystelsessteder, indtil Loven om Forlystelses-

afgift traf anden Bestemmelse om denne Afgift. Ved Verdenskrigens

Udbrud forandredes dette Forhold med eet Slag fuldstændigt, idet det

nu kom til at svare til det Forhold, der gør sig gældende med Hensyn

til det almindelige Forsørgelsesvæsens Udgifter og har gjort dette

siden da — ogsaa efter Oprettelsen af Kjøbenhavns Kommunes Hjælpe

kasse.

Efter at Bank- og Byggekrisens Virkninger havde fortaget sig,

fulgte der et Par rolige Arbejdsaar for Foreningen. Det er i dette

Tidsrum, Revisionen af Hjælpekasseloven af 1907 forberedes og gen

nemføres ved Loven af 29. April 1913, og da Lovforslaget skulde

udarbejdes, modtog Foreningen fra Indenrigsministeriet en Skrivelse

af 21. August 1912 med Anmodning om at udtale sig om de Erfaringer,

som i Foreningens Virksomhed maatte være indvundne med Hensyn

til Reglerne i Hjælpekasseloven af 1907. Denne Skrivelse besvarede

Foreningen under 17. Oktober 1912 ved Fremsendelsen af en fra den

kommunale Afdeling indhentet Erklæring gaaende ud paa, at Kjøben

havns Understøttelsesforening ved sin faste Organisation, sin Kreds

af frivillige Medarbejdere, sit værdifulde Arkiv og sine Forbindelser

med andre Institutioner i særlig Qrad syntes egnet til at forestaa

Hjælpekasseuddelingen i Kjøbenhavn.

Under Behandlingen i Afdelingens Plenarforsamling af et Udkast til

denne Erklæring udtalte Hovedkasserer E. Svendsen som Ordfører for

den socialdemokratiske Gruppe, at »han havde sluttet sig til det fore

liggende Udkast, tiltrods for, at han principielt var af den Anskuelse,

at en Hjælpekasse-Bestyrelse, udgaaet af den almindelige og direkte

Valgret, ligesaavel i Kjøbenhavn som udenfor Kjøbenhavn, vilde være

bedst egnet til at forestaa Hjælpekasseuddelingen; men han ønskede