FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 154 —

eningens kommunale Afdeling stillede Midler blev forvaltet paa en

saadan Maade, at der intet gik til Spilde, men at der kun blev givet,

naar der virkelig var Nød paa Færde, som krævede Afhjælpning. Det

var jo desuden en Delegation af Borgerrepræsentationen, der raadede

over Pengenes Fordeling, og den havde jo aldeles Overmagten i den

kommunale Afdelings Bestyrelse.

Borgbjerg mindede ved denne Lejlighed om, at det ogsaa af Anti

socialisternes Meningsfæller paa Rigsdagen Gang paa Gang var ble

ven bebrejdet Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, at den ikke bevilgede

Penge nok til Hjælpekasseformaal.

Ved denne Lejlighed blev det pointeret af Borgerrepræsentationens

Formand, Vekselerer A. F. Lamm, der paa det Tidspunkt var Forenin

gens Næstformand, at der ikke var Spørgsmaal om et Tilskud til Kjø

benhavns Understøttelsesforening som saadan, men til Kjøbenhavns

Understøttelsesforenings kommunale Afdeling. Efter at Borgerrepræ

sentanterne fik Sæde i den kommunale Afdelings Bestyrelse, benævnes

den kommunale Afdeling i det hele taget hyppigt af Borgerrepræsen

tationen som »Hjælpekassen«, undertiden ogsaa som »Kommunalbesty

relsens egen Afdeling«, ligesom det gentagne Gange fremhæves, at det

er den, der træffer Bestemmelse om Beløbenes Anvendelse og ikke

Understøttelsesforeningen.

Endnu i det tredie Aar efter Krisens Indtræden var Arbejdsløs

heden ikke aftaget, men hærgede værre, da Modstandskraften blev

svagere og svagere. Ved en Lov af 8. Maj 1909 var der bleven truffet

Foranstaltninger til Afhjælpning af Arbejdsløshedens Følger ved Ud

betaling gennem Arbejdsløshedskasserne af Dagpenge til de Arbejds

løse udover de ordinære 70 Dage aarlig, men Loven bortfaldt ved Fi-

nansaarets Udløb den 31. Marts 1910. Kommunen henvendte sig der

for — foranlediget ved et Andragende fra Arbejdernes Fællesorganisa

tion — paany i en Skrivelse af 6. Juli 1910 til Kjøbenhavns Understøt

telsesforening med Anmodning om udover den normale Virksomhed

atter at forestaa en særlig Uddeling af Tilskud til deArbejdsløse, hvilket

Foreningen paatog sig paa samme Maade som i 1908. Man benyttede

atter denne Gang Arbejderorganisationernes Medvirkning, idet man

kun havde haft Grund at være tilfreds med den Maade, hvorpaa disse