FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 149 —

Straks ved Forhandlingernes Begyndelse stillede Borgmester Ja

cobi Ændringsforslag om Antallet af Bestyrelsesmedlemmer i Over

ensstemmelse med de siden Skrivelsens Afsendelse førte Forhandlin

ger med det af Foreningens Hovedbestyrelse nedsatte Udvalg.

Borgbjerg, der selvfølgelig helst havde set, at Magistraten havde

efterkommet Borgerrepræsentationens Opfordring, maatte erkende,

at Forslaget dog var et Fremskridt, og da det kun blev foreslaaet

som en foreløbig Foranstaltning, kunde han slutte sig til det.

Han hørte til dem, der havde været overtnaade tilfredse og glade

ved Understøttelsesforeningens Virksomhed i de senere Aar. I dette

Forslags Vedtagelse laa der heller slet ingen Kritik af den, og Forenin

gen var jo selv gaaet med dertil. Men der vilde nu blive nogle flere

om Arbejdet og nogle flere om at dele Ansvaret. Saaledes opfattede

han Forslaget, og han glædede sig over det som en foreløbig Foran

staltning, der selvfølgelig ikke vilde hindre dem, der stillede det op

rindelige Forslag i Efteraaret, og dem, der var med til at vedtage

det, i, naar Tiden dertil kom, at arbejde videre paa en større Omord

ning. Hjælpekasseloven skulde til Revision 1912, og der vilde da paa

Rigsdagen blive Mulighed for at stille Forslag om fuldstændig Ind

førelse af Hjælpekasseinstitutionen i Kjøbenhavn med en Bestyrelse

valgt af Borgerne selv. Men det foreliggende Forslag betegnede som

sagt et Fremskridt, og han anbefalede at stemme for dets Vedtagelse.

Efter at Tobaksfabrikant Fr. Olsen ligeledes havde sluttet sig til

Forslaget, udtalte Borgmester Jacobi, at det var fra Understøttelses

foreningens Forretningsudvalgs Side, at Forslaget var fremkommet i

den Form, og at han var meget glad derfor, da han fandt, at det i

Hovedsagen opfyldte Kravet om at give Borgerne Adgang til at del

tage ogsaa i denne Qren af Administrationen og i Virkeligheden paa

en langt simplere Maade, da man undgik at sætte et saa enormt Ma

skineri i Gang som at lade hele Vælgerbefolkningen vælge. Han var

ganske enig med Borgbjerg i, at naar Kommunen gav et saa stort

Bidrag til, at Folk kunde hjælpes uden at komme ind under Fattig

væsenet, var det ogsaa fuldt naturligt, at den selv fik Lejlighed til i

Hovedsagen at bestyre dette Bidrag, og hvis Forslaget vedtoges, saa

ledes at der blev en Bestyrelse paa 10 Medlemmer af Borgerrepræ