FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 144 —

Naar man altsaa ikke i Længden kunde opretholde en Ordning i

Kjøbenhavn, der hvilede paa et saa snævert Grundlag som Under

støttelsesforeningen og desuden var i Modstrid med Ordningen i det

øvrige Land, kunde han tænke sig at gaa en Vej, som man tidligere

havde set fremført, nemlig at man bibeholdt Understøttelsesforenin

gen med dens Afdelinger, men omdannede den til en Hjælpekasse.

Det var saa meget mere naturligt som Foreningens kommunale Virk

somhed stadig var bleven større og betydeligere end dens øvrige Virk

somhed. Hertil havde det bl. a. bidraget, at der siden Foreningens

Stiftelse var kommen saa mange velgørende Foreninger i Kjøbenhavn

paa snart sagt alle Ornraader. og Bidragene faldt derfor sparsommere

til den gamle Forening, som desuden, tro mod sine gamle Traditioner,

havde indtaget en tilbagetrukken Stilling overfor sine Konkurrenter.

Men naar Foreningen med sine mange Afdelinger omdannedes til

Hjælpekasse med Valg af Ledelsen og med Virksomhed og Tilskud

som Hjælpekasseiristitution foruden sine øvrige Midler, vilde den rime

ligvis kunne beholde sin førende Stilling i lange Tider.

Borgmester Jacobi fandt, at Lovens Bestemmelser vanskeligt, selv

med nogle Ændringer, kunde anvendes i en By af Kjøbenhavns Stør

relse. For det første maatte Antallet af Bestyrelsens Medlemmer og

Medarbejdere være overordentlig stort i en saa stor By. Dernæst fore

kom det ham tvivlsomt, om det virkelig var en god Maade at skaffe

sig en Bestyrelse paa, at lade den fremgaa af Valg af den almindelige

Vælgerklasse. Der udkrævedes baade Interesse for Sagen og Evne

til at udføre Gerningen, og man løb Fare for, at det i Stedet herfor

blev politiske Hensyn, der blev afgørende for Valget. I Modsætning

til Salomon, der mente, at det vilde skabe niere almindelig Sympati,

naar hele Vælgerklassen valgte, fandt han, at den Maade, hvorpaa

Understøttelsesforeningen nu skaffede sig sine Medarbejdere, havde

den gode Side. at man først og fremmest knyttede dem til sig, som

man mente havde virkelig Interesse for Sagen og egnede sig til Ger

ningen. Han havde, siden Forslaget fremkom, tænkt meget over Sa

gen, men det havde ikke været ham muligt at finde en tilfredsstillende

Løsning.