FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 143 —

I Løbet af Aaret 1908 vendte Borgerrepræsentationen, der jo i

1906 ikke havde haft Lejlighed til at komme nærmere ind paa Spørgs

maalet om Oprettelse af en kommunal Hjælpekasse i Kjøbenhavn, til

bage til en indgaaende Behandling af denne Sag. Borgerrepræsentan

terne Fr. Andersen, Borgbjerg, Chr. Christiansen, Ferd. Larsen, A.

Leerbeck og Eskild Salomon stillede i Borgerrepræsentationens Møde

den 6. Juli 1908 følgende Forslag til Beslutning: »Borgerrepræsenta

tionen opfordrer Magistraten til at udarbejde Forslag til Lov om

Hjælpekasseinstitutionens Indførelse i Kjøbenhavn i Overensstem

melse med Lov Nr. 125 af 4. Maj 1907 og til derefter at forelægge

Forslaget for Forsamlingen.«

Forslaget udgik dog denne Dag af Forhandlingerne efter Ønske

af Borgmester Jacobi, der forinden Sagens Behandling ønskede nær

mere at overveje, under hvilke Former Hjælpekasseinstitutionen kunde

indføres i Kjøbenhavn.

Den 28. September s. A. kom Forslaget til Behandling. Den Løs

ning, man ved denne Lejlighed drøftede, var vidt forskellig fra den,

der senere kom til at foreligge, idet man da tænkte sig en Omdannelse

af selve Kjøbenhavns Understøttelsesforening til kommunal Hjælpe

kasse for Kjøbenhavn. Et Uddrag af Forhandlingerne ved denne Lej

lighed vil derfor have sin Interesse paa dette Sted.

Ordføreren for Forslagsstillerne, Grosserer Eskild Salomon, hav

de, naar han skulde udtale sig om Understøttelsesforeningens Virk

somhed i Kommunens Tjeneste tidligere og nu, kun gode Ord at sige,

og det var derfor ikke Utilfredshed hermed, der laa bagved Forslaget.

Foreningens Organisation hvilede imidlertid paa et Grundlag, som

man ikke mere kunde godkende, efter at Hjælpekasseorganisationen

var gennemført. Foreningens Ledelse fremgik ikke af Befolkningens,

ja ikke engang af Bidragydernes Valg, men dens Bestyrelse supple

rede sig selv. I Modsætning hertil hvilede Hjælpekassen paa det bre

dest mulige Grundlag, førte saa at sige Understøttelsessagen helt ned

i Befolkningen, saaledes at denne kom til at staa i meget større For

bindelse med Bestyrelsen end med den Ledelse, der nu stod for Un

derstøttelsesforeningen, og Bestyrelsen derved i højere Grad erhver

vede sig Befolkningens Tillid.