157 / 329
— 153 —
kaldte »Borgerindsamling« og de Indsamlinger, der organiseredes i
de forskellige Etater og i andre Kredse. Kontoret uddelte udelukkende
Naturalier — Fødevarer og Brændsel m. m. — ved Hjælp af Kort,
lydende paa et bestemt Beløb, som de Arbejdsløse modtog i Stedet
for kontante Penge. Foreningen paatog sig derhos efter Anmodning
af Arbejdernes Fællesorganisation at revidere Regnskaberne for Kon
torets Uddeling, et Hverv, der overdroges Fabrikant J. Kroger og
Malermester Alb. Christensen.
Krisen blev langvarig, og Kommunalbestyrelsen maatte derfor gen
tagne Qange bevilge ekstraordinære Tilskud til Foreningen til Afhjælp
ning af Nøden. Den 7. Febr. 1910 behandlede Borgerrepræsentationen
Spørgsmaalet om en saadan Tillægsbevilling til Understøttelsesfor
eningen. Drøftelsen ved denne Lejlighed har særlig Interesse, fordi
der da for første Qang fremkom Udtalelser fra nogle af de Medlem
mer af Forsamlingen, der siden 1. Oktober 1909 havde Sæde i Besty
relsen for den kommunale Afdeling og nu af personlig Erfaring kunde
tale med om Arbejdet der. Frøken Crone udtalte, at nu var det Tids
punkt kommet, da Midlerne var sluppet op, uagtet alle de, der havde
haft med Arbejdet at gøre, kunde bevidne, at man ikke øste Pengene
ud kritikløst. Tværtimod havde man mange Qange, fordi Midlerne
ikke slog til, maattet afvise Sager, hvor en Hjælp i og for sig vilde
have været paa sin Plads. Om Arbejdet i Understøttelsesforeningen
maatte hun sige, at det havde været en Glæde for de Medlemmer, der
sad i den kommunale Afdeling, og man skyldte de Mennesker Tak,
der havde udført et stort og uegennyttigt Arbejde derinde, hele den
store Hær af Undersøgere og alle de andre, der var knyttet til For
eningen, men den bedste Tak for deres Arbejde vilde være at give dem
forøgede Midler til at arbejde med.
Overretssagfører Poul Rasmusen udtalte, at hans Erfaring med
Hensyn til Understøttelsesforeningens kommunale Afdeling var den,
at man gik meget forsigtigt, nøjagtigt og omhyggeligt frem.
Under 2. Behandling af Forslaget udtalte Fru Harbou Hoff, at
man havde et tydeligt Indtryk af, at det kun var Folk i meget
stor Nød, der fik Hjælp, og at Hjælpen var meget ringe, og Ove Rode
bemærkede, at man vidste, at de til Raadighed for Understøttelsesfor-
*