17
Undersøge vi Dødeligheden i de forskjellige Alders
klasser, idet vi
sammenholde Differencerne med Middel
fejlene x), viser
der sig hos Mandkjønnet ingen tydelig
Forskjel mellem
Kvotienterne, før vi naa det
45deAar, da
begynder der en Stigning, som imidlertid kun er udtalt i
Aldersklassen 45— 55 Aar, efter hvilken Tid Forskjellen
igjen er tvivlsom; for Kvindekjønnets Vedkommende er
der en udtalt Stigning af Dødeligheden fra yngste til næst
yngste Aldersklasse, men efter det 35te Aar er der ingen
tydelig Bevægelse.
Til en vis Grad var noget lignende
Tilfælde i Kjøbenhavn, idet
der hos Mandkjønnet først
efter det 45de Aar fandtes en udtalt Stigning — efter det
65de Aar en Aftagen af Dødeligheden — , medens hos
Kvindekjønnet Dødeligheden steg indtil det 45de Aar, efter
hvilken Tid den ikke viste nogen tydelig Bevægelse.
Ligeledes gjentager sig i Provinsbyerne, hvad der blev
paavist for Kjøbenhavn, at hos begge Kjøn medfører den
paagjældende Dødsaarsag i de to yngste Aldersklasser hen-
imod Halvdelen af samtlige Dødsfald, i ældste Aldersklasse
derimod kun en forsvindende Del deraf.
Sammenlignes Dødeligheden hos de to Kjøn, finde vi,
at med Undtagelse af Alderen fra det 25de til det 45de Aar,
hvor der ingen tydelig Forskjel er, har Mandkjønnet overalt
udtalt større Dødelighed end Kvindekjønnet, o: der dør
henved V
2
Gang flere Mænd end Kvinder. I Hovedstaden
var der i alle Aldersklasser indtil det 75de Aar en udtalt
Forskjel mellem Dødeligheden hos Kjønnene, men medens
der i de øvrige Aldersklasser døde omkring
1
Gang flere
*) For saavidt som muligt at undgaa Gjenlagelser, skal jeg bemærke,
at Ved alle de følgende Tabeller ligesom ved denne, er Differencen
mellem Kvotienterne gjennemgaaende sammenholdt med Summen
af Middelfejlene, selv hvor dette ikke udtrykkelig er anført.
2




