15 / 155
12
altsaa ikke blive medregnede i Byerne, skjøndt de ved
Folketællingen taltes med her — vi skulle senere, naar
vi undersøge Dødeligheden hos Tjenestetyendet specielt,
komme tilbage til Begrundelsen af denne Formodning. At
det navnlig er ved de yngre Aldersklasser, at det Plus i
Dødeligheden fremtræder, som den mandlige Del af Arbej
derklassen har forud for den kvindelige Del, sammenlignet
med Dødeligheden hos de respektive Kjøn i de øvrige Sam
fundslag, passer godt hermed.
Det er nemlig kun paa
de yngre Aldersklasser, denne Fejlkilde kunde udøve nogen
Indflydelse af Betydning, thi efter det 45de Aar er Tjeneste
pigernes Antal forsvindende lille i Forhold til det hele
Antal af kvindelige individer i Gruppe 1, medens de deri
mod i Aldersklasserne 20— 25, 25— 35 og 35 — 45 Aar
udgjorde respektivt 59 pCt., 25 pCt. og 7 pCt. deraf1).
Den her paapegede Sandsynlighed kan — hvad der dog
ikke særlig vedkommer os her — ogsaa erindres som
mulig medvirkende Aarsag til, at Dødeligheden hos Kvinde-
kjønnet findes i de yngre Aldersklasser større i Landdi
strikterne end i Provinsbyerne ja selv end i Hovedstaden,
medens det forholder sig omvendt hos Mandkjønnet2).
Vi gaa nu over til at undersøge, om Scalaen, efter
hvilken Dødeligheden stiger med Alderen, er ens i de
forskjellige Velstandsgrupper.
Sammenholdes Differencen
mellem Kvotienterne med Summen af Middelfejlene, viser
det sig først, at i Gruppe I er Stigningen tydelig gjennem
alle Aldersklasser hos Kviudekjønnet, derimod er hos Mand
kjønnet Forskjellen mellem de to yngste Aldersklasser
‘) Dette Forbehold ved Sammenligningen af de yngre Aldersklassers
Dødelighed i forskjellige Samfundslag maa selvfølgelig ogsaa tages,
naar vi senere komme til at beskjæftige os med Dødsaarsagerne.
s) Jfr. Dødelighedstavlerne i Statistisk Tabelværk.