14 / 155
11
25— -35 Aar), fra det 45de Aar bliver den derimod udtalt
størst hos Manden; dette Kjøns Overvægt i Dødelighed
naar sit Maximum, der er omtrent af samme Størrelse som
ved Gruppe I, i Aldersklassen 55— 65 Aar. 1 Gr u p e 111
er der heller ingen tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos
Kjønnene før det 45de Aar, efter hvilken Tid den bliver
udtalt størst hos Manden; Maximum, der kun er lidt mindre
end ved de to andre Grupper, naas i Aldersklassen 65— 75
Aar; i ældste Aldersklasse bliver det igjen tvivlsomt, om
der er nogen Forskjel tilstede.
Det er i Hovedtrækkene ganske det samme Resultat,
der fremgik for Kjøbenhavns Vedkommende; begge Steder
finde vi, at Mandkjønnet frembyder en tydelig udtalt Over
vægt i Dødelighed paa et tidligere Tidspunkt i lavere Sam
fundslag end i de øvrige1).
Medens saaledes udenfor
Arbejderklassen de Krav, som Fødsel og Barnepleie stille
til Kvindens Konstitution, formaa gjennem Fødslernes hele
Periode at bringe Dødeligheden hos dette Kjøn til omtrent
at balancere med — tildels endog overskride — den hos
Mandkjønnet, skulde dette i Arbejderklassen kun være Til
fælde i en mindre Del af denne Periode.
Imidlertid er
Fænomenet maaske mere tilsyneladende end virkeligt, idet
det tildels turde skyldes en Fejlkilde. Jeg anser det nemlig
for sandsynligt, at et ikke ringe Antal af Tjenestetyende
men na v n l i g dog af T j e n e s t e p i g e r , naar de angribes
af uhelbredelige kroniske Sygdomme, flytte hjem til For-
ældre eller Slægtninge paa Landet, saa at deres Dødsfald
Ogsaa i det Punkt falder Resultatet samm en, at Mandkjønnets
Overvægt i Dødelighed bliver utydelig i ældste Aldersklasse ved
Gruppe 1 og III, derimod ikke ved Gruppe II. Af dette Forhold,
som altsaa ikke synes at være en Tilfældighed, har jeg forsøgt en
Forklaring i første Afdeling.