13 / 155
10
veligere Kost1)- Dernæst kan anføres Beskæftigelsens Art;
det er vel navnlig Manden, det her gaar ud over, ligesom jo
overhovedet Aarsagen til, at der idetmindste paa et vist Tids
punkt af Livet indtræder i alle Samfundslag en langt større
Dødelighed hos Mand end hos Kvinde, for en stor Del tør
antages at være Beskjæftigelsen i Forbindelse med den
legemlig og aandelig opslidende Indvirkning, som Forsør
gerens Kamp for Tilværelsen eller for at naa det højst
mulige Maal udøver paa ham. Endelig maa vi ikke glemme
det mere eller mindre selvforskyldte Moment: Dranker
dødsfald og Selvmord; som det nemlig viste sig for Kjø-
benhavn, saaledes vil det ogsaa i det følgende vise sig ved
Provinsbyerne, at disse to Dødsaarsager spille en ikke saa
lidt større Rolle i Arbejderklassen end udenfor denne, og
navnlig gjælder dette da for Mandkjønnets Vedkommende.
Forholdet mellem Dødeligheden hos Mand og Kvinde
stiller sig i de forskjellige Samfundslag paa følgende Maade.
Sammenholdes Differencen mellem Kvotienterne med Sum
men af Middelfejlene, fremtræder der i Gr u p p e 1 ingen
tydelig Forskjel paa Dødeligheden hos de to Ivjøn i næst
yngste Aldersklasse, derimod før det 25de Aar og efter
det 35te Aar viser den sig at være udtalt størst hos Manden;
sit Maximum naar Forskjellen i Aldersklasserne 45 — -55
og 55— 65 Aar, i hvilke der dør mellem V
2
og I Gang
flere Mænd end Kvinder, derefter mindskes den, ja i ældste
Aldersklasse bliver det igjen tvivlsomt, om der er nogen
saadan tilstede.
I Gr upp e II er der i de tre yngste
Aldersklasser enten ingen tydelig Forskjel tilstede eller
Dødeligheden er størst hos Kvindekjønnet (Aldersklassen
b Det sidste slutter jeg fra min Undersøgelse af Arbejderforholdene
i en m indre Ivjøbstad jfr. «Didrag til Belysning af Kjøbstadarbej-
deres Vilkaar». Kjøbenhavn 1880.