8 / 155
villig blev mig overladt af Bureauet, blev nu ligesom tid
ligere for Kjøbenhavns Vedkommende alle Personer over
*20 Aar, baade levende og døde, henførte hver i sine
Rubriker efter social Stilling, Erhverv, Kjøn, Alder og
Dødsaarsag, hvorefter beregnedes Dødelighedsstyrken paa
den Maade, der sædvanlig anvendes, naar man kun raader
over
1
Folketælling.
Da Methoden ikke blev nærmere
forklaret i første Afdeling, vil det maaske være rettest
her at omtale den med et Par Ord. Idet man har draget
Omsorg for, at Folketællingen falder midt i den Periode,
hvis Dødsfald man benytter, skulde man da ved at multi
plicere det Antal Aar, som denne Periode rummer, med
Antallet af Individer i en given Aldersklasse faa paa det
nærmeste hele den Tid, som er gjennemlevet af samtlige
individer i denne Aldersklasse.
Ved derpaa at dividere
den gjennemlevede Tid (Antallet af Leveaar) ind i- Antallet
af Dødsfald, finder man Dødelighedsstyrken. Som det ses,
gaar man ud fra, at Folketallet midt i Perioden omtrent
svarer til det gjennemsnitlige aarlige Folketal i hele Perio
den. I dette specielle Tilfælde vil Forudsætningen, næppe
slaa meget fejl, eftersom Aarene 1876— 83 for vort Lands
Vedkommende snarest have baaret Præg af en Stagnation
i industriel Produktion og Omsætning, saa at der ikke er
Grund til at antage, at der paa noget Tidspunkt i disse
Aar har fundet en abnorm Tilstrømning Sted til Byerne.
I det Hele er jo ogsaa Befolkningen i smaa Byer, hvorom
der her aldeles overvejende er Tale, ganske anderledes
jevnt tiltagende end f. Ex. den i store Byer.