Previous Page  104 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 104 / 205 Next Page
Page Background

Løbenumer 61.

93

Mand. Efter nogen Tids voxende Svaghed sov han uden fore-

gaaende Sygdom stille hen tidligt om Morgenen den 24. De­

cember 1883, næsten 73 Aar gammel. E t H jerteslag endte

hans Dage.

Hans Liv havde været et lykkeligt Liv, rigt paa Arbejde

og rig t’ paa Anerkjendelse, men dog selvfølgeligt ikke uden

Skyer. Han, som ellers stod det offentlige Liv fjærnt, følte

de knugende Begivenheder i 1864 som en Sorg, der forøgedes,

da F rank rig m aatte bukke unde r for Tyskland i Kampen

1870-71. Han havde sikkert haabet og stolet paa Løfterne, som

Aarene 1848 og 1849 havde givet i og med Kong F rederik VII,

hvem han kom i Forb indelse med, da han i 1849 forfærdigede

det bek jendte Sikkerhedskyrads til ham . Det va r ogsaa, som

om Tidens materielle Udvikling voxede fra ham . Han saa,

hvorledes de r efterhaanden udviklede sig F a re r for det ham

saa kjære kirurgiske Instrumentmagerfag, som han derfor paa

forskjellig Maade søgte at hegne, endnu i 1882 ved en Hen­

vendelse til de vedkomm ende M inisterier bl. A. om Indførelse

af en Exam en for Fagets Udøvere. Ansøgningen b a r dog

ingen anden F rug t end en Drøftelse af Sagen i Ugeskrift for

Læger, hvorved han fdi Lejlighed til offentlig at udtale sig.

Han oplevede ogsaa, at Lægevidenskabens Udvikling væsentlig

overflødiggjorde hans sindrigt samm ensatte Instrum en ter, m en

paa dette Om raade fulgte han ubetinget med. Han arbejdede iv­

rigt ogsaa paa det nye Grundlag. Han saa jo sit Livs Opgave i

at støtte Lægekunstens Bestræbelser for at hjælpe L idende og

lind re Syge. Paa dette P u n k t kunde han betragtes næsten som

Læge selv, og at en Følelse i saa Henseende var oppe, glimter

ligesom frem , n a a r Lægen Konferensraad Ole Bang en Gang

begyndte et Brev til ham med Ordene »Kjære Collega«. I

denne Sammenhæng skal det ogsaa m indes, at han i Dansk

biografisk Lexikon er skildret af Lægernes Biograf P ro ­

fessor Dr. med. Julius Petersen, der i hans Optræden overfor

Lægevidenskabens Dyrkere ser et Udtryk to r hans »ægte hu ­

m ane Aand og Tankegang«. Han vil altid staa som en smuk