105 / 205
94
Sjette Slægtled.
og betydningsfuld Type paa, hvorledes V idenskaben kan adle
Haandvæ rket.
Da h an Sondag den 30. December 1883 blev begraven fra
Trin itatis Kirke, va r den fuld, næsten til Trængsel. Det v a r ikke
Depu tationer, der fyldte den, dertil havde hans Stilling ikke
været frem trædende nok, og han v a r ikke Medlem at noget-
somhelst B roderskab , de Mødende vare en Mængde Enkelte,
der hver for sig vilde sige ham et sidste Farvel, bringe ham
en sidste Tak. —
Herefter va r den Hustru , de r ung havde givet ham sit Ja
og trofast havde fulgt h am g jennem Livet, ene tilbage. Hun
havde ikke blot væ ret en kjærlig og omhyggelig Moder fol
deres hu rtig t voxende Børneflok, en gjæstfri og elskværdig
Væ rtinde overfor Husets talrige Vennekreds, m en h u n havde
væ ret en ivrig og dygtig Medhjælp i hendes Mands V irksomhed ,
hvad han altid levende paask jonnede. Da Fo rho ldene vare
knappe, lærte hun de forskjellige In strum en te r at kjende og
forestod saa Fo rre tn ingens Udsalg, ligesom hun i lange T ider
førte Fo rretn ingens Bøger. Det va r et inderlig t Samliv, som
Døden h e r havde b rud t, og h u n følte det dybt i de Aar, hun
derefter levede. Fo rretn ingen blev i hendes Navn fortsat und e r
F irm ae t »Camillus Nyrops E tablissement«, til den i 1886 blev
overtagen af Sonnerne E rn st og Louis, af hvilke den F ø rst
nævnte, som det senere vil blive berettet, allerede fra 1872
havde haft Indflydelse paa dens Udvikling. Selv døde hun
elsket og savnet den 10. December 1893. Ingen gjorde Mere
for Andre, Ingen tænkte m ind re paa sig selv.
Hvor rigt et Kjærlighedsvæld, det af hende og hendes
Mand stiftede Hjem, ejede, kan bl. A. ses deraf, at da de i
April 1849 med kun en Uges Mellemrum m istede to Smaa-
piger, følte de T rang til E rstatning. De antoge sig da en dem
fremmed, foræ ldreløs lille Pige, Datter af en Lo jtnan t, der
va r falden i Kampen ved Kolding den 23. April s. A.. Hun hed
M inna Ju liane
Elisabeth
Meincke, var født i N eum un ste r den