100 / 205
Løbenumer 61.
89
Professor, en for en Industrid rivende saare sjælden Udmæ r
kelse. F ra 1843 var h an Universitetets kirurgiske In strum en t
mager, og han var deko reret med haade den danske og svenske
F ortj enstmedalj e .
Han va r som nævnt toneangivende paa Instrum en ternes
Om raade, men han øvede ved Siden h e ra f ogsaa Indflydelse
paa and re Om raader, bl. A. ved sin Fremstilling af kunstige
Lemm e r og ved Konstruk tionen af en F jedertrykm ask ine mod
Rygradsskjævhed. I begge disse Retninger høstede han stor
Anerkjendelse, og da han i Anledning af sin F jedertrykm ask ine
og den betydelige ortopædiske V irksomhed, han fra 1855 eta
b lerede paa Grundlag af den, kom i det Tilfælde at maatte tage til
Orde mod en Læge, Professor A. G. D rachm ann , skete det paa
en beskeden, men samtidig dog baade dygtig og bestem t Maade.
Han, den kun tekn isk Uddannede, der aldrig havde gaaet i
nogen Skole, aldrig havde faaet nogen rationel Undervisning,
udviklede efterhaanden en ikke ringe litteræ r Evne. I forskjel
lige Smaaskrifter søgte h an at sprede Kjendskab til, hvad han
beskjæftigede sig med, til Hjælp for Lægerne og til Gavn for
de L idende, og hans Hovedværk i saa Henseende er den ud
førlige Instrum en tlæ re, h an fra 1867 til 1877 unde r Navn af
»Randager og Instrum en ter« udgav i en Række Hefter, der
tilsamm en blev en meget beny ttet Haandbog. Han betragtede
afgjort sin V irksomhed som m ere end en Næringsvej.
Han va r i det Hele en Mand, der saa idealt paa Livet.
Han hørte til Tidens fuldt ud nationale og frisindede Mænd. I
1848 exercerede h an ivrigt med i et frivilligt Korps, og som
Repræsentant i Industriforen ingen , hvad han var fra 1843 til
1866, virkede han i 1857 for Næringsfriheds Indførelse. Han
und te g jæ rne Andre at arbejde sig frem , saaledes som det var
lykkedes ham selv. Skjondt Kunstdrejeriet, han va r bleven
sat til, ikke var et lavshundet Fag, va r dog den Schw artz’ske
V irksomhed paa den Tid, h an blev oplært i den, et godt l d-
tryk for de lavsmæssige Fo rho ld . E t P a r Smaatræk kunne
vise det. De aarlige Sommerferier, hans Fade r havde udvirket