SlægtenNyrop

Løbeniuner 60, 61.

[61]

Camillus Nyrop.

Han er født den 18. F eb ru a r 1811

i Riserup Præstegaard, hvis Pris han synger i sine efterladte

Optegnelser, skjondt den var haade gammel og forfalden; men

hvad b ryder en Dreng sig derom , n a a r h an h a r en stor Gaards-

plads med tilstødende Have og Marker til sin Raadig'hed. Og

Camillus Nyrop tum lede sig h e r af H jærtens Lyst. Medens

hans ældre Søskende voxede op, va r der forholdsvis Velstand

i P ræ steg aa rd en ; der blev ho ld t Huslærere, men anderledes,

da han , det yngste Rarn voxede til. Han fik væsentlig Lov

til at opdrage sig selv. Faderens Læsning med ham kom ikke

i fast Gænge, og da han saa i 1822 blev sendt til Svogeren

L o jtnan t B rinck paa V ilhelmshaab, gik det ikke bedre. Med

Læsningen h e r fik det heller ingen Art. Baade dér og he r

v a r Resultatet et frit Liv i N atu ren med en Bøsse i Haanden

eller paa en Hests Ryg. Han havde aldrig gaaet i nogen

Skole, da h an ved Paasketid 1826 blev konfirmeret i Riserup,

og hvad han derefter havde Lyst til at kaste sig over, var at

blive Fo rstm and . Men det mente Fade ren ikke at have Raad

til, han g jo rde et Forsøg paa at interessere Greve C. D. F. Re-

ventlow paa Pederstrup for Sonnen, m en da der ikke kom

noget Resultat heraf, sendtes Camillus, nævenyttig som han

var, i F o raa re t 1827 til K jøbenhavn for at blive sat i Drejer-

lære hos Hof-Kunstdrejer J. G. Schwartz.

Hermed var Alt som med eet Slag forandret. Det ubundne

Liv i den frie N a tu r blev til et strengt Værkstedsliv, hvor det

g jald t om at arbejde og lystre ikke alene Mester, men ogsaa

Svendene. Medens B rød rene færdedes i K jøbenhavn som frie

Studenter, følte han , der gik i sit syttende Aar, haard t, hvor

de stramme Væ rkstedshaand snærede. Men han ho ld t de sex

Læ reaar ud, og da han , »den lille P ræst« , som han hurtig

va r bleven kaldt, i 1833 stod som ud læ rt Drejersvend, vidste

han , hvad han vilde. Datidens Kunstdrejere gjorde ikke faa

kirurgiske In strum en te r og Apparater, han va r derved paa

Schwartz’s Værksted komm en i Forb indelse med forskjellige

Læger og navnlig med Professor C. C. W ithusen , der havde