SlægtenNyrop

Sjette Slægtled.

til Moderens Kundskab , at den koleriske og nu tilmed b itre Son

va r bleven en pirrelig Mand, der let kunde komm e i Strid.

Som Embedslæge ho ld t han a fg jo rt paa sin Ret, d. v. s. sin

Ene ret, og h e r er h an muligvis bleven paav irket af den Mand,

h an tra f som Kongens myndige Rep ræ sen tan t i Nykjøhing.

Ryfoged Kancelliraad R umm elho f va r en gammeldags fin og be

hagelig Em bedsm and , der stæ rk t ho ld t paa Kongens Magt og sin

egen Myndighed. Han passede derfo r sikkert m ind re godt til

Fo rho ldene efter 1849, og ejendommeligt er det, at han , forflyttet

fra Nykjøhing til H illerød og indbud t til et af F rederik YIEs

stæ rke Gilder, blev saa medtagen af, hvad han dé r troede at

m aatte konsum ere, at han fra Gildet bragtes tilsengs for aldrig

m ere at rejse sig (f 18. September 1858, 70 Aar). Denne Mand

h a r sikkert i flere Retninger haft Indflydelse paa E rnst Nyrop,

der lid t efter lidt udviklede sig til en i hoj Grad konservativ

Mand, der paa ingen Maade sympatiserede med F rihed sro re t

i 1848 og 1849 og de Fo rho ld , som fulgte det. Den 5. Jun i

1839 havde h a n , der den Gang gik i sit 32te Aar, ægtet

Ryfogdens n ittenaarige Datter E m m a Benedikte Rumm elhoff

(f. 21. Marts 1820).

Dygtig og n idk jæ r som Læge havde han lidt efter lidt lagt

hele Øens Refolkning unde r sig, og et Bevis for, at det va r

saaledes, er, at h an frit kunde jage, hvo r han lystede paa Øen

hvad h an i hoj Grad gjorde, uden at sporge om Jag tret, m en

— Ingen maatte jage paa det Øm raade, h an m en te at sidde

inde med som eneberettiget Læge. Underligt nok, at det

kom saaledes for ham , Sonnen af en Moder, der saa ofte havde

ydet uav to riseret Lægehjælp. Der skal efter Sigende kunne

meldes om endog flere, af ham i saadan Anledning skabte

Sammenstød. De kjendes im id lertid ikke noje, og derfor kan

h e r kun berettes om det nedenfor nævnte Tilfælde, der dog

næppe h a r været det mest karakteristiske.

Een af hans Patien ter, en P roku ra to rs Hustru søgte i

Sommeren 1843, tilskyndet af sin Mand, Hjælp hos en Homø

opat, hos Danm arks første Homøopat H. C. Lund , der paa denne