![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0089.jpg)
78
Sjette Slægtled.
da h e r den unge Orla L ehm ann som »de Molesteredes« Tals
m and rettede et stæ rk t Angreb paa det efter hans Mening ser
vile Seniorat, der tildels m aatte boje sig for hans Veltalenhed,
fik Sagen en ojeblikkelig Betydning. Det er en Donning fra
den Bevægelse, som herved vaktes, der i J a n u a r 1833 satte
L ehm ann ind i Senioratet til de Konservatives store Misnoje;
de vilde i ham kun se »en ung N a r af Studenter-Demagog«.
Hele Begivenheden h a r dog næppe haft stor Indflydelse
paa E rnst Nyrop. Der er ingen Tvivl om, at han h a r været
lidenskabelig op ro rt over den »Overlast«, han og Kamme
ra te rn e havde væ ret Gjenstand for fra Militærets Side, saaledes
saa han og de Sagen, m en efter F o rhø ren e h a r h an sikkert
rolig passet sit S tudium og ig'jen væ ret glad ved den Hyldest,
de r skal være vist ham af ikke faa kvindelige P a tien te r paa
F rederiks Hospital. De vilde ikke udskrives, fortælles der, saa
længe de tilsaas af den smukke Doktor Nyrop. I E fteraaret
1832 tog h an k iru rg isk Exam en (2den Karak ter med F o rtrin )
og i F o ra a re t 1833 medicinsk Exam en (h. ill.). Allerede 1831
havde han været Amanuensis hos Stiftslæge J. F. Steenberg
paa Vallø i Anledning af en dér herskende ejendommelig Ep i
dem i — Steenberg kalder Sygdommen for Sumpfeber — og to
Aar efter tog han endelig Ophold paa Landet. Til Alles F o r
bavselse nedsatte den unge livlige Mand sig som Læge i det
for Datiden saa fjærne Nykjøbing paa Mors, han »begravede
sig« her, først som Privatlæge (fra September 1833) og derpaa
som Distriktslæge (fra 17. Juli 1840).
Hvad der h a r haft Indflydelse, er utvivlsom t en hævet F o r
lovelse. E n Milsvej no rd for Biserup laa Fæ rgegaarden Gaa-
bense, Overfartstedet til Vordingborg, og he r residerede Postex-
ikke opgive, af hvem det er givet.« Studenterne udpegede dog flere Sol
dater, der havde uddelt Slag og Saar, men Soldaterne formaaede ikke
at udpege de Studenter, der særlig havde gjort Modstand og bl. A. havde
taget Geværet fra en af dem. Det er berettet, at Studenterne strax efter
Sammenstødet gjorde sig ukjendelige ved at forandre eller helt afrage
deres Skjæg o. s. v.