SlægtenNyrop

Sjette Slægtled.

da h e r den unge Orla L ehm ann som »de Molesteredes« Tals

m and rettede et stæ rk t Angreb paa det efter hans Mening ser

vile Seniorat, der tildels m aatte boje sig for hans Veltalenhed,

fik Sagen en ojeblikkelig Betydning. Det er en Donning fra

den Bevægelse, som herved vaktes, der i J a n u a r 1833 satte

L ehm ann ind i Senioratet til de Konservatives store Misnoje;

de vilde i ham kun se »en ung N a r af Studenter-Demagog«.

Hele Begivenheden h a r dog næppe haft stor Indflydelse

paa E rnst Nyrop. Der er ingen Tvivl om, at han h a r været

lidenskabelig op ro rt over den »Overlast«, han og Kamme

ra te rn e havde væ ret Gjenstand for fra Militærets Side, saaledes

saa han og de Sagen, m en efter F o rhø ren e h a r h an sikkert

rolig passet sit S tudium og ig'jen væ ret glad ved den Hyldest,

de r skal være vist ham af ikke faa kvindelige P a tien te r paa

F rederiks Hospital. De vilde ikke udskrives, fortælles der, saa

længe de tilsaas af den smukke Doktor Nyrop. I E fteraaret

1832 tog h an k iru rg isk Exam en (2den Karak ter med F o rtrin )

og i F o ra a re t 1833 medicinsk Exam en (h. ill.). Allerede 1831

havde han været Amanuensis hos Stiftslæge J. F. Steenberg

paa Vallø i Anledning af en dér herskende ejendommelig Ep i

dem i — Steenberg kalder Sygdommen for Sumpfeber — og to

Aar efter tog han endelig Ophold paa Landet. Til Alles F o r

bavselse nedsatte den unge livlige Mand sig som Læge i det

for Datiden saa fjærne Nykjøbing paa Mors, han »begravede

sig« her, først som Privatlæge (fra September 1833) og derpaa

som Distriktslæge (fra 17. Juli 1840).

Hvad der h a r haft Indflydelse, er utvivlsom t en hævet F o r

lovelse. E n Milsvej no rd for Biserup laa Fæ rgegaarden Gaa-

bense, Overfartstedet til Vordingborg, og he r residerede Postex-

ikke opgive, af hvem det er givet.« Studenterne udpegede dog flere Sol

dater, der havde uddelt Slag og Saar, men Soldaterne formaaede ikke

at udpege de Studenter, der særlig havde gjort Modstand og bl. A. havde

taget Geværet fra en af dem. Det er berettet, at Studenterne strax efter

Sammenstødet gjorde sig ukjendelige ved at forandre eller helt afrage

deres Skjæg o. s. v.